Sørvad: Teamleder til farestalden

Brænder du for griseproduktion på højt niveau, og samarbejde i et dygtigt team, så skal du søge denne stilling.Publiceret 14. juli 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

 

Vi hedder Mette og Morten Bjerre, ejer af gården Gl. Refning, hvortil vi søger en dygtig profil, som sammen med et team på tre medarbejdere, vil tage

ansvar for den daglige drift af farestalden. I den første tid, står vi klar til at hjælpe dig godt i gang, med sparring og rådgivning.

 

Vi tilbyder..

en dansk talende arbejdsplads med stor frihedsgrad, under ansvar. Alle dyr er i løsdrift, også farestalden.  På Gl. Refning sætter vi den

nødvendige tid af til, at vi kan løse arbejdsopgaverne ordentligt første gang. Her er et roligt og stabilt arbejdsmiljø, hvor en stor andel af

medarbejderne har været ansat i en længere årrække.  

 

Det er vigtigt at både vores medarbejdere og dyr trives, for det giver en sjovere arbejdsdag med fokus på kvalitetsarbejde og medarbejdere som

arbejder godt sammen. Det ligger til vores natur, at vi brænder for det gode håndværk og de bedste resultater. Vi motiveres af at forfølge et mål om, at

vi på Gl. Refning vil opnå førstepladsen.

 

Vi er fleksibelt indstillet overfor en ung families behov. Og vi medvirker gerne i, at vi bliver en part af din udvikling, til din karriereplan.

 

Reference

Hans, nuværende førstemand i farestalden, 12 år anciennitet, udtaler: "Jeg har lært vildt mange ting her hos Mette og Morten. Det meget spændende,

at arbejde med løsgående søer, også i farestalden. Mette og Morten er gode til at give ansvar fra sig, hvor jeg har fået tillid og vokset med opgaven. Vi

er et godt hold af medarbejdere, som sætter pris på hinandens selskab og samarbejde".

 

Din arbejdsdag

Vi står klar til at hjælpe dig godt i gang i stillingen. Du er den som har overblikket over hverdagens arbejdsopgaver i farestalden, for dig og dine to

kollegaer. Når du er kommet godt i gang, vil din arbejdsdag indeholde opgaver med stort fokus på søer og smågrisenes trivsel og sundhed, herunder

også oplæring, vejledning, motivering og strukturering af arbejdsdagen i farestalden.

Arbejdsopgaverne koordineres i samspil med Mette, og førstemanden i Løbe-drægtighed. Med særligt fokus på, at vores 3-ugers cyklus klapper og

kører, som det gør når alt er velforberedt. 

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Ledelse af det daglige arbejde i farestalden
  • Herunder også løbende vedligehold af staldens interiør 
  • Formidle planlægning, faglighed og god stemning i hverdagen
  • Oplæring af eventuelt kommende nyansatte
  • Samarbejde med vores rådgivere
  • Håndtere registreringer
  • Indgå i vagtplanen, hver 3 weekend.

 

Du har gode forudsætninger for succes i stillingen, hvis du…

  • brænder for dyrevelfærd og, at arbejde sammen i teamkultur
  • værdsætter respektabel, munter og hjælpsom omgangstone
  • motiveres af at skabe gode resultater, i samspil med andre
  • går foran i en forbedringskultur, hvor vi lærer af vores fejl og udvikler nyt
  • har et godt overblik og arbejder ansvarligt og loyalt
  • sætter pris på ryddelighed og orden
  • har nogen erfaring med søer og smågrise
  • ønsker et flerårigt samarbejde
  • mestrer dansk i skrift og tale.

 

Mere om Gl. Refning

Gården ligger 5 min. kørsel fra motorvejen, imellem Herning og Holstebro.

I stalden arbejder 4 dygtige medarbejdere, som sammen med Mette, der hjælper til lidt over det hele, tager hånd om pasning af besætningen på 1.150

søer. Vores grise sælges som 7 kg smågrise (ca. 40.000 smågrise).

 

Staldanlægget er ny opført i perioden 2003 til 2010, med løsgående søer i alle staldafsnit.  Vedligehold er en naturlig del af arbejdsplanen.

Håndværkere og ejer står for de større udbedringsopgaver. 

 

530 ha planteavl, og lidt maskinstationsarbejde, passes af vores førstemand i marken.

 

Mette og Morten som ejerleder, deler ansvaret, hvor Mette har HR-opgaven overfor medarbejderne i stalden, og den faglige sparring. Hvor Morten har

ansvar for kontor, handel og mark- og maskinstationsdriften.

 

Se en præsentation af os og gården Gl. Refning:

https://www.welfare-pigs.dk/medlemmer/gaarden-gl-refning/

 

Også gerne vores Facebook profil:

https://www.facebook.com/GL.Refning/photos/?ref=page_internal

 

Vil du vide mere stillingen?

Send din ansøgning, dit CV, og gerne også kopi af uddannelsesbevis og udtalelser, til os på mail

mortenbjerre@glrefning.dk

 

Der afholdes løbende samtaler, hvorfor du opfordres til at indgive din ansøgning allerede i dag.

 

Yderligere information:

Du er velkommen til at ringe til Morten, på mobil 4045 1033. Er jeg optaget, så send venligst en SMS, hvorefter jeg vil ringe til dig op, snarest muligt.

 

Jobstart:

Efter nærmere aftale.

 

Bolig:

Der er mulighed for at leje et hus på ca. 160 m2, som ligger 2,5 km fra gården.

 

Enhver henvendelse vil blive behandlet med tavshedspligt. 

 

Vi ser frem til at modtage din henvendelse.

 

Mette og Morten Bjerre

Tip en venDetaljer

Bramming; Produktionsleder, dit næste skridt på karrierevejen

Bliv vores nye førstemand i stalden og træn dine lederevnerPubliceret 6. juli 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

 

Er Bramming-egnen en god geografi for dig? Brænder du for at arbejde med både mennesker og køer? Så skal du søge dette job, hvor du bliver

vores førstemand i mælkeproduktionen med 1.120 årskøer, som snart bliver samlet på en adresse, i en ny stald og et nyt malkecenter.

 

Vi tilbyder

Jeg hedder Morten Wenzel og tilbyder dig et dynamisk job, hvor du får mulighed for at prøve dig selv af. Til dig som brænder for mælkeproduktion og

ledelsesansvar former vi en stilling som passer til dine erfaringer og dit karrieremål.  Flere af vores medarbejdere har sidenhen etableret sig med

egen mælkeproduktion, hvorfor det vi udvikler sammen, giver dig en solid balast, til dit CV og din karrierevej. 

 

Du vil få mulighed for deltagelse i budgetlægning og optimering af den daglige produktion. Du vil arbejde for, at vi til stadighed er en attraktiv og

rummelig arbejdsplads med loyale og dygtige medarbejdere, hvor der er vidensdeling, god arbejdssikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

 

Citat fra Remco Nijzink, nuværende førstemand; "Det er en god arbejdsplads med gode kollegaer. Anne og Morten går op i at vi alle trives på

arbejdet, for så gør køerne det også. Her er høj faglighed, ordentlighed, tryghed og tillid. Arbejdet på gården kan klart anbefales". 

 

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en god introduktion så du over tid, kan udvikle dig til at tage ansvar for:

  • arbejdsplaner og tilrettelæggelse af arbejdet
  • at kommunikere den daglige koordinering ved medarbejdermøder  
  • ledelse og vejledning af vores 17 medarbejdere, som står for henholdsvis malkestalden, -kostalden, kalvestalden og kvieopdræt
  • være tovholder for vores praktikanters uddannelse
  • den daglige kontakt med dyrlæge, rådgivere og andre samarbejdspartnere
  • indgå i weekend-vagt-planen, hver 3 weekend.

 

Egenskaber som vil give succes i jobbet. Du er

  • stærk i det kvægfaglige
  • tillidsfuld og positivt kommunikerende
  • god til at tage ansvar og gå forrest
  • en god formidler i din kommunikation
  • god til at lytte og er nysgerrig på andre mennesker
  • tænker frem, og elsker at være på forkant
  • arbejder systematisk og med høj datadisciplin
  • forandringsparat og nysgerrig på nye muligheder
  • i travle situationer, god til at bevare roen og skabe dig et overblik
  • brænder for det gode håndværk i arbejdet med dyr
  • Behersker et godt dansk i skrift og tale, - og engelsk som talt arbejdssprog.

 

Om landbruget ved Morten Wenzel

Gården ligger 12 km nord for Brammings motorvejsafkørsel ved den lille landsby Fåborg. Alle malkekøer er samlet på en adresse, hvor

produktionssystemet har en god logistik og er velorganiseret. Malkecenter og en kostald er aktuelt under nyopførelse. Ydelsesniveauet er 12.000 kg

EKM pr. årsko, hvor vi malker tre gange.  Planteavlen er 550 ha, som varetages af en maskinstation.

Vi har ambitioner om høj dyrevelfærd, god ydelse, høj sundhed, en konkurrencedygtig mælkeproduktion og at være en populær og velanset

arbejdsplads.

 

Søg stillingen

Send gerne din ansøgning på mail, vedhæftet dit CV, også gerne udtalelser fra tidligere stillinger.

Mortens mailadresse:  landbrug@mortenwenzel.dk

 

For yderligere informationer, ring Morten Wenzel, tlf. 2048 5813. Er jeg optaget, send gerne en SMS, og jeg ringer dig op ved førstkommende

lejlighed.

 

Alle henvendelser behandles med tavshedspligt.

 

Tiltrædelse:

Efter nærmere aftale. Vi venter gerne på den rette profil til stillingen.

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, i samarbejde med SAGRO Rekruttering.

 

Vi medvirker gerne til at finde dig en beboelse i området, hvis det ønskes.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venDetaljer

Kvalitetsbevidst og udviklingsorienteret førstemand søges

Dalhavegaard Mælkeproduktion, øst for RibePubliceret 9. april 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

 

Har du lysten og ambitionerne til at lære mere omkring drift og ledelse, trives du med en vekslende hverdag og har du erfaring med kvæg? Så er det

dig, vi søger til jobbet som førstemand ved Dalhavegaard mælkeproduktion, en bedrift lidt øst for Ribe.

 

Om jobbet

Som førstemand er du med i alle arbejdsopgaver tilknyttet bedriften, herunder sparring omkring de daglige arbejdsopgaver, drift og personaleledelse

af 6 medarbejdere. Du kan være med til at ideeudvikle og optimere den daglige drift, processer og arbejdsrutiner.

 

Udpluk af arbejdsopgaver:

  • Sikre den daglige drift, herunder fodring, arbejdsplanlægning, planlægning af sundhedsbesøg, håndterer besætningsdata i DMS mm.
  • Kontakt til dyrlæge og kvægrådgivere samt øvrige samarbejdspartnere
  • Sammen med ejerne vil du eksekvere strategien og optimere arbejdsrutinerne samt følge op på økonomi og produktionsresultater
  • Oplæring af elever
  • Overblik over drift og vedligehold af produktionsanlæg

 

Vi tilbyder

En stilling hvor du kan bygge videre på dit ledelsestalent, få erfaring og bevise, at du kan skabe resultater og lede medarbejderne i en større

mælkeproduktion. En virksomhed med kvalitetspolitikken  "Vi leverer mælk af topkvalitet, og kerne sunde lavdrægtige kvier".

Tiltrædelsesdato er efter nærmere aftale. Vi venter gerne på den helt rette profil.

Vi kan tilbyde hus i nabolaget, og ellers hjælper vi gerne med at finde beboelse i geografisk nærhed.

Se mere om området http://www.nyiesbjerg.dk/da-dk/fritid/ideer-til-din-fritid

 

Om dig

Vi forventer du er uddannet landmand, PL, Agrarøkonom eller har erfaring fra lignende stilling og kan fremvise gode referencer og resultater fra

tidligere ansættelser. Du har kendskab til DMS da du vil blive ansvarlig herfor og du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale, da det er

et internationalt team.

 

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et godt overblik, tager ansvar og har en naturlig interesse for vores dyr.
  • Har fokus på helhedsorienterede løsninger, forfølger målet vedholdende og loyalt.
  • Er systematisk i din tilgang, velorganiseret og er god til at følge op og får tingene ført ud.
  • Elsker at samarbejde i et stærkt team og får energi af at opnå gode resultater i samarbejde med andre.

 

Om Dalhavegaard

Vi ligger øst for Ribe og er en bedrift med en besætning på 600 årskøer 450 ha planteavl, som vi selv passer med egne maskiner. Vi vægter kvalitet

og dyrevelfærd meget højt og du vil blive en del af et stærk og engageret team og have tæt sparring med de to ejere Hans Jørgen og Flemming Høj.

 

Søg stillingen

SAGRO rekruttering er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning,

CV samt relevante bilag via linket til hjemmesiden, klik på den grønne knap "Ansøg".  

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen på telefon 2557 9800 eller bkp@sagro.dk.

 

Tip en venDetaljer

Er dit mål en fremtid som selvstændig mælkeproducent??

Start som ansat og prøv gården og dig selv afPubliceret 30. oktober 2020
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

 

Vi tilbyder

Du kan starte som ansat kvægleder. På den måde får du mulighed for at prøve dig selv af på faglighed, selvledelse og økonomisk optimering.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende job, som gerne skulle være med til at udvikle dig
  • Indsigt og indflydelse på en bedrift med et bæredygtigt sigte
  • Moderne og rationelle staldrammer, med AMS og plansiloanlæg
  • En arbejdsplads hvor godt humør og et godt arbejdsmiljø prioriteres.
  • En kvægbedrift, hvor god økonomi kan dokumenteres.

 

 

Stillingen og bedriften

Gården ligger vest for Lyne med 150 ha agerbrug og 140 køer, som er opstaldet i et velfungerende staldanlæg fra 2004, - alt i en stald.

Du vil komme til at starte som ansat kvægleder, og efter en samarbejdsperiode, tilbydes du at overtage vores mælkeproduktionsbedrift. De "tunge"

opgaver i marken foretages af maskinstation. I sæson er også opgave i marken som du deltager i

Her får du muligheden for at udvikle din karriere og have en stor indflydelse på din hverdag.

 

Karrierevej og arbejdsopgaver

Du indbydes til indsigt og forståelse af bedriftens balancer og økonomi, og får mulighed for at udvikle din økonomiske sans i tråd med at tingene

lykkedes godt for os i mark og stald.

 

Da køerne malkes med robotteknologi (AMS), og grovfoderet er lagret i plansilo anlæg omkring stalden, er arbejdsprocesserne effektive og enkle.

Dette levner god tid til overblik og management.

Bedriften leverer til biogasanlæg.

 

Arbejdsopgaverne vil primært være fodringsmanagement af besætning, - reproduktionsstyring, - besætnings management for høj sundhed og

dyrevelfærd, med værktøjerne til besætningsstyring DMS og Lely software.

 

Kort sagt, vil du i samarbejde med ejeren løse alle bedriftens opgaver, og sammen finder i frem til en god fordeling af opgaverne.

 

Hos os vil du opleve;

- samarbejde med en ejer som har klare værdier, som gerne deler ud af mangeårig viden og erfaring. Hvor livet også indeholder andet end landbrug,

- en struktureret hverdag, hvor vi sætter tid af til efteruddannelse og deltagelse i faglige netværk.

 

Den ideelle ansøger

  • Er udannet Produktionsleder, Agrarøkonom eller lignende, og har erfaring inden for kvægbrug
  • Har flair for teknologien i en topmoderne stald med AMS
  • Brænder for produktions- og økonomisk optimering
  • Sætter pris på åben dialog, eksempelvis ved ugemøde med ejer
  • Er ordholden og har let til smil
  • Interesserer sig for bæredygtighed, i begrebets brede betydning.

 

Du vil få succes i stillingen

…og siden hen med gården, hvis du har drive, er initiativrig, værdsætter selvstændighed og føler energi ved at se tingene lykkes, produktionsmæssigt

og økonomisk.  

 

øg stillingen

Upload din ansøgning, her på hjemmesiden (www.karriereilandbruget.dk).

 

Tiltrædelse efter nærmere aftale - gerne pr 1-1-2021

 

Vi hjælper gerne med at finde en beboelse i geografisk nærhed.

 

For nærmere information, ring Bo Kær, tlf. 25579800. Send en SMS, hvis linjen er optaget. Så ringes der retur, snarest muligt.

 

Vi glæder os til at til at være medspiller på din karrierevej.

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette dig i en af vores JobAgenter. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.