Øst for Ribe: Dalhavegaard mælkeproduktion, søger erfaren fodermester

Interessant og udfordrende stilling, førstemand til ledelse af det daglige pasning af 600 køer.Publiceret 26. november 2020
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

 

Har du uddannelse og erfaring med mælkeproduktion og ledelse af medarbejdere, har vi en interessant og udfordrende stilling til dig, som vores

førstemand der tager hånd om ledelse af det daglige arbejde i mælkeproduktionen af 600 køer.

 

Vi tilbyder

Vi hedder Flemming og Hans Jørgen Høj, ejer af Dalhavegaard, hvor vi tilbyder en arbejdsplads med et fagligt fokuseret miljø, hvor du sammen med

6 dygtige kollegaer, får et stort medansvar for opgaver i driften af vores mælkeproduktion.

Vi tager fat der, hvor du og vi er nået til i dag, og udvikler videre på resultater, medarbejdere og ledelse. Du tilbydes et udviklende forløb, hvor du i tæt

samarbejde med ejerne, udvikler dit ledertalent og tager et stigende ansvar over tid.  Du får også lov til at prøve nogle af dine gode ideer af, i

samarbejde med vores dygtige dyrlæge og kvægrådgiver.

 

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Dit fokus vil være på overblik over hverdagen, fodring, arbejdsplanlægning, medarbejderdialog om planen og vejledning til, at sikre kvalitet i de

daglige arbejdsprocesser.

 

Du får til opgave, at lede og kommunikere arbejdsopgaver, - oplæring af elever, - overblik over drift og vedligehold af vores produktionsanlæg, -

håndtere besætningsdata i DMS, - opfølgning på produktionsresultater, - og indsigt i den økonomi som mælkeproduktionen skaber. 

Kort og godt, får du i denne stilling, ledelseserfaring som viser du kan skabe resultater og lede medarbejderne i en større mælkeproduktion.

 

Egenskaber som vil give dig succes i stillingen

  • Brænder for selvstændigt ansvar
  • Elsker at samarbejde i et stærkt team
  • Dansk og engelsk talende, fordi vi er et international team
  • Kan fremvise gode referencer fra tidligere ansættelser
  • Får energi af at opnå gode resultater i samarbejde med andre
  • Forfølger målet vedholdende og loyalt
  • Arbejder systematisk og velorganiseret
  • Har fokus på helhedsorienterede løsninger
  • Uddannet landmand, PL, Agrarøkonom, eller lignende erfaring

 

Mere om Dalhavegaard

Mælkeproduktion og planteavl er vores kendetegn. Mælkeproduktionen er med 600 årskøer, og 450 ha planteavl, som vi selv passer med egne

maskiner. Bedriften passes af 7 medarbejdere, i samarbejde med de to ejere.

Kvalitetspolitik: Vi leverer mælk af topkvalitet, og kerne sunde lavdrægtige kvier.

 

Søg stillingen

Tiltrædelsesdato er efter nærmere aftale. Vi venter gerne på den helt rette profil.

 

Vi kan tilbyde hus i nabolaget, og ellers hjælper vi gerne med at finde beboelse i geografisk nærhed. Se mere om området

http://www.nyiesbjerg.dk/da-dk/fritid/ideer-til-din-fritid

 

Upload din ansøgning her på hjemmesiden, klik på den grønne knap "Ansøg" og du er i gang.

Ønsker du yderligere information, kontakt Bo Kær, tlf. 25579800.

Er jeg optaget, så send gerne en sms eller mail, hvorefter jeg ringer dig op (bkp@sagro.dk)  

Vi holder løbende samtaler med relevante ansøger kandidater.

Tip en venAndre stillinger