Produktionschef

OperationPubliceret 18. september 2020
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Vi søger en kompetent og ambitiøs produktionschef, der kan lede vores produktion af Probiotika (Mælkesyrebakterier) og kan være med til at løfte vores produktionsprocesser til nye højder!

Om os:

Deerland udvikler og producerer kosttilskud, OTC samt MD produkter med probiotika, som sælges under private label til internationale kunder. På fabrikken i Hundested fokuserer vi på fremstilling og færdigpakning af probiotika, typisk som kapsler, tabletter og sticks. Vi er godkendte af Lægemiddelstyrelsen og producerer i Pharma GMP-kvalitet.

Med en ambitiøs vækststrategi har vi siden 2012 været på en spændende og udfordrende rejse med en årlig vækst på 10-15%. Dette vokseværk stiller høje krav til organisationen ikke mindst til produktionen, hvor vi løbende udvider produktionskapaciteten med nye automatiserede maskiner.

Jobbet:

Vi leder efter en erfaren produktionschef, der kan lede produktionsaktiviteterne for 3 produktionsteam på vores fabrik i Hundested. Dit job vil være at fokusere på at lede og udvikle produktionsteamet, samt forbedre effektiviteten og sikre kvalitet i produkterne, der fremstilles på vores 11 produktionslinjer.

Du vil være ansvarlig for at gennemføre en forandringsproces, med fokus på LEAN og procesoptimering. Derudover skal du være med til at forbedre samarbejdet på tværs af afdelingerne i operations og med udviklingsafdelingen.

Den ideelle kandidat har indgående kendskab til produktionslinjer med høj kapacitet, kvalitetskontrol, procesudvikling og validering, forskrifter og standarder for kosttilskud og lægemiddelproduktion.

Som produktionschef vil du sikre et tæt samarbejde med andre afdelinger i operations, salgs- og marketingafdelingen samt costumer service. Desuden vil du sikre, at produktionen følger vores kvalitetsstyringssystem og understøtter QA-funktionen, når det er nødvendigt.

Dit ansvarsområde:

  • Medlem af Operations lederteamet med medansvar for løbende at udvikle organisationen.
  • Ledelse af i alt 26 operatører på 3 skift gennem supervisor struktur.
  • Lede daglige tavlemøder med fokus på sikkerhed, kvalitet samt opnåelse af daglige produktions mål.
  • I tæt samarbejde med produktionsplanlæggeren sikre optimal bemandingsplan, samt løbende justere denne i forhold til ordretilgangen.
  • LEAN implementering og eksekvering i produktionen.
  • Optimering af produktionseffektiviteten, herunder træning af operatører i procedurer og nye arbejdsprocesser.
  • Månedlig rapportering af væsentlige KPI’er for produktionen.
  • Sikre løbende træning og uddannelse af operatører, så der opnås en bedre fleksibilitet på produktionslinjerne.
  • Projektleder for diverse optimeringsprojekter i produktionen.

Dine faglige kvalifikationer og baggrund:

  • Relevant akademisk uddannelse på minimum bachelor niveau, f.eks. Produktionsingeniør eller lignende.
  • Minimum 2-3 års erfaring som leder af en lignende produktion indenfor kosttilskud / fødevarer / lægemidler hvor du har leveret gode resultater.
  • Praktisk erfaring med implementering af LEAN aktiviteter og optimeringstiltag.
  • Du er flydende i dansk og engelsk både i skrift og tale.

Som person er du:

  • En empatisk leder der lytter og reflekterer konstruktivt over input fra kollegaer.
  • God til at kommunikere og videreformidle resultater og ideer til relevante interessenter.
  • En synlig og robust leder, der formår at sætte klar retning og følger op på, at resultater opnås.
  • Trives med at drive forandringstiltag og går foran som det gode eksempel.
  • Resultatorienteret og motiveres af at identificere forbedringsmuligheder og gennemføre disse.
  • Kvalitetsbevidst, ambitiøs, konstruktiv og vedholdende.
  • God til at prioritere opgaver og bevare overblik og humor selv i pressede perioder

 

Hvad tilbyder Deerland?

For den rigtige kandidat er der tale om en spændende lederstilling med masser af faglige såvel som personlige udviklingsmuligheder. Med en engageret indsats giver stillingen en høj grad af indflydelse i lederteamet, og gode muligheder for at præge og udvikle dit ansvarsområde, og du vil kunne gøre en stor forskel for Deerland Hundested.

Kulturen i Deerland er kendetegnet ved en uformel, direkte men hjertelig omgangstone, klare målsætninger, korte beslutningsprocesser, respekt for individet, plads til at afprøve nye ideer og viljen til at gøre en ekstraordinær indsats både internt overfor kollegaer og eksternt overfor kunder.

Vi har en aktiv personaleforening og et festudvalg, der sikrer hyggelige og sjove sociale arrangementer i løbet af året.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 22. oktober 2020 men da vi indkalder til samtaler løbende, opfordres du til at søge hurtigst muligt.

Yderligere information om stillingen: Kontakt Jacob Pedersen, VP Operations. T: +45 3163 7908 / E: jpedersen@deerland.com

 

Om Deerland, Hundested

Fabrikken i Hundested har siden 1996 udviklet, produceret og markedsført probiotiske kosttilskud og OTC produkter som private label. Produkterne afsættes business to business på det globale marked primært til hovedmarkederne i Europa og USA. Vores value proposition er baseret på klinisk veldokumenterede innovative produkter af høj kvalitet, fremstillet i henhold til GMP standard.

Vi er en dynamisk virksomhed med en ambitiøs vækststrategi. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med vægt på faglig dygtighed og engagement i en hverdag, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde selvom vi har travlt og fokus er på at skabe resultater.

Tip en ven