Hos Friplejehjemmet Asbjørn søger vi 3 nye medarbejdere til nyoprettede stillinger som pædagog, sygeplejerske, social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
Stillingerne er til dig, der trives med lange vagter, høj grad af kontinuitet og mere sammenhængende frihed i hverdagen. Hos os får du mulighed for at følge beboerne tæt gennem dagen og være med til at skabe både tryghed, nærvær og gode oplevelser.
Vi lægger vægt på relationer, hjemlighed og livskvalitet - både for beboere og medarbejdere.
På Asbjørn tror vi på, at livskvalitet skabes i de små øjeblikke - den gode samtale, et grin over kaffen, trygheden i de faste relationer og følelsen af at blive mødt som menneske. Derfor søger vi kolleger, der arbejder både fagligt og menneskeligt med omsorg, ansvarlighed og engagement.
Lidt om stillingerne
- Vi søger 3 medarbejdere til nyoprettede stillinger.
- Stillingerne er på gennemsnitligt 30 timer pr. uge.
- Der arbejdes i 12-timers vagter:
- kl. 08.00-20.00 eller
- kl. 08.30-20.30
- Du har 14 vagter i et 6 ugers rul.
- Der arbejdes hver 3. weekend.
- Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller snarest muligt.
Faglige kompetencer
Du er uddannet:
- pædagog
- sygeplejerske
- social- og sundhedshjælper eller
- social- og sundhedsassistent
Kendskab til CURA er en fordel, men ikke et krav.
Personlige kompetencer
Vi søger kolleger, der:
- kan arbejde i blandede vagter
- er ansvarsbevidste og mødestabile
- kan navigere i en travl og dynamisk hverdag
- arbejder struktureret, målrettet og systematisk
- møder beboere, pårørende og kolleger med nærvær og respekt
- bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
Om Friplejehjemmet Asbjørn
Asbjørn er et moderne og levende friplejehjem, der slog dørene op den 1. august 2025. Her har vi skabt et hjem - ikke bare en arbejdsplads - hvor der er plads til både faglig stolthed, varme grin og ægte relationer.
Hos os er beboerne altid i centrum. Vi arbejder ud fra værdien om, at hver enkelt beboer er herre i eget liv. Det betyder, at vi møder mennesker med respekt, nysgerrighed og tid til det, der virkelig betyder noget i deres hverdag.
Hverdagen på Asbjørn er præget af aktivitet og fællesskab. Dygtige kolleger, engagerede pårørende og frivillige bidrager alle til en atmosfære, der summer af liv og nærvær.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af SSA’er, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter og SSH’er. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og prioriterer både faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø med respekt og humor i hverdagen.
Her får du mulighed for at bruge både din faglighed og din personlighed - og få en hverdag med variation og mening.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.
Samtaler
Afholdes løbende.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret forstander Dorte Bundgaard Olesen på 24 69 78 45 eller mail: dobo@fpasbjoern.dk.
Tip en venAndre stillinger