Vil du være med til at sikre struktur og kvalitet på erhvervsuddannelsernes hovedforløb?

Aarhus Business College, Handelsfagskolen, Skåde, Aarhus Business College

Aarhus Business College søger en uddannelsessekretær med sans for detaljer, blik for helheden og lyst til at gøre en forskel for vores elever og undervisere. Du bliver en del af et dynamisk og velfungerende team, hvor vi løfter i flok, spiller hinanden gode - og hvor grin og godt humør er en vigtig ingrediens i en god arbejdsdag.

Om stillingen
Som uddannelsessekretær bliver du en central del af administrationen omkring hovedforløbene på Aarhus Business College. Du får ansvar for en bred vifte af opgaver, der sikrer, at elever og undervisere oplever et professionelt og velfungerende skoleforløb.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Oprettelse og tilmelding af elever på hold
  • Planlægning af skoleperioder og eksamener
  • Holdoprettelse og indkaldelser
  • Udarbejdelse af skolebeviser og indberetninger
  • Kvalitetssikring og udvikling af arbejdsgange
  • Kundebetjening via mail, telefon og personlig kontakt

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Er kontoruddannet, administrationsbachelor eller tilsvarende relevant baggrund. Måske er du i gang med eller har gennemført relevant administrativ efteruddannelse.
  • Har erfaring med sekretæropgaver og sagsbehandling - gerne fra erhvervsuddannelsesområdet.
  • Har flair for at beskrive, analysere og optimere arbejdsgange.
  • Er fortrolig med IT og administrative systemer - vores primære værktøjer er især Studie+ og Excel.
  • Kommunikerer klart og korrekt - både skriftligt og mundtligt.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og har blik for helheden i teamets opgaver.
  • Er grundig, ansvarsbevidst og bevarer overblikket, når tempoet er højt.
  • Har interesse for administration og lyst til at udvikle og optimere arbejdsprocesser.
  • Er robust, serviceorienteret og håndterer konflikter konstruktivt.
  • Bidrager med godt humør og positiv energi - også når det går stærkt.

Om os

Du bliver en del af Handelsfagskolen i Skåde - en afdeling under Aarhus Business College, hvor vi arbejder målrettet med kvalitet og udvikling af erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Vi har et stærkt fagligt miljø og en uformel omgangstone, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd.

Praktisk information 

  • Stillingen er på 37 timer om ugen
  • Arbejdssted: Skåde Skovvej 2, 8270 Højbjerg. 
  • Ansøgningsfrist: Mandag den 20. oktober
  • Samtaler afholdes: Mandag den 27. oktober. 
  • Tiltrædelse: Senest 1. december.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte:

  • Teamleder Hanne Smedegaard Sønderby på hass@aabc.dk eller 8936 3513 
  • Faglig koordinator Camilla Kruse på caja@aabc.dk eller 89363583. 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret19. september 2025

Ansøgningsfrist20. oktober 2025

KontaktHanne Smedegaard Sønderbyhass@aabc.dk89363513

Arbejdsstedets adresseSkåde Skovvej 2, 8270 Højbjerg, DanmarkÅbn i Google Maps