Projektleder til el-tekniske entrepriser, Aarhus

Aarhus, MariendalPubliceret 24. juni 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Mariendals afdeling i Aarhus søger en skarp projektleder til el-tekniske entrepriser

Vil du være en del af en handlekraftig virksomhed, hvor vi kombinerer professionelt arbejde med højt humør? Så har du muligheden nu! Vi er gang med en lang række spændende projekter i forskellige kategorier, og vi har endnu flere i pipeline, som vi gerne vil løbe efter - derfor skal du være med på holdet!

Jobbet; 

Du vil i samarbejde med de øvrige projektledere og kalkulationsteamet komme til at stå for styring af el-tekniske entrepriseprojekter i hele Danmark - dog særligt centreret i det midtjyske. Du er både kundens og formandens TRUSTED ADVISOR, hvor du udover at være den primære sparringspartner også skal sørge for at projekterne gennemføres indenfor aftalt tid og budget.

Projekternes størrelse vil være afhængig af opgaven og din erfaring; dét kan være mindre projekter og større projekter i størrelsesordenen typisk fra 0,5-10 mio. kr.

Din primære rolle vil være planlægning af den daglige udførelse, bestilling af materialer, kvalitetssikring samt at sikre, at projektet holder sig indenfor de aftalte budgetter og tidsplaner. 

Opgaverne består både af bolig- og erhvervsbyggeri.

Dig som person;

Du er formentlig uddannet elektriker, el-installatør el.lign. med projektledererfaring - eller en hamrende dygtig formand, der nu er klar til at tage springet ind på den anden side af skrivebordet. Du trives med en dagligdag, hvor der er tempo på og hvor du samtidigt er god til at bevare overblikket. Som medarbejder er du kvalitetsbevidst, selvstændig og ansvarsbevidst. Du har lyst til at skabe de bedste løsninger og gør det med masser af energi og gåpåmod. Du ved, hvad det betyder at sætte kunden i centrum. 

Vi tilbyder dig;

  • Et tæt samarbejde med projektchefen og en masse engagerede kolleger
  • Stor frihed under ansvar
  • Spændende projekter for både nye og eksisterende kunder
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en solid og velrenommeret virksomhed
  • Aktiv personaleforening, medarbejderkøbsordning m.m.

Ansøgning

Send din ansøgning allerede i dag via linket. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Projektchef Aage Lykke Andersen tlf. +45 25 42 78 78

 

Om Mariendal

Mariendal er en moderne og landsdækkende installations- og entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Aalborg. Mariendal har 250 medarbejdere, som primært beskæftiger sig med projektering, installation og servicering af El, Sikring og Automation. Mariendal har fokus på kontinuerlig udvikling af både forretningsområder og medarbejdere. Vi vægter engagement, ordentlighed samt tværfagligt samarbejde, som en naturlig del af hverdagen - og vi gør os umage.

Tip en venAndre stillinger