Boligsocial familiemedarbejder til Helhedsplanen for Viby
Brænder du for at styrke familier, skabe relationer og være med til at løfte livschancerne i en bydel i udvikling? Boligforeningen Århus Omegn søger en engageret og relationsstærk familiemedarbejder til Den boligsociale helhedsplan for Viby* - med særligt fokus på Rosenhøj.
Stillingen er på 30 timer/uge og tidsbegrænset i perioden 1. april 2026 - 31. december 2027.
Om Helhedsplanen og dit nye arbejdsfelt
Helhedsplanen for Viby er en bydækkende indsats i tre zoner: 1.Viby C, 2. Kjærslund/Søndervangen og 3. Rosenhøj. Du kommer til at indgå et boligsocialt team med otte boligsociale kollegaer, hvoraf du deler zone og hus med to boligsociale kollegaer i Nabohuset i Rosenhøj. Du bliver en central del af indsatsområdet "Uddannelse og livschancer", hvor I er to familiemedarbejdere ansat i forskellige zoner. I har begge en nøglerolle i paraplyindsatsen "Familien i Fokus".
Som familiemedarbejder i Rosenhøj kommer du helt tæt på dagligdagen i Rosenhøj. Du bliver bindeled mellem familierne, dine boligsociale kollegaer, lokale aktører og de kommunale samarbejdspartnere - og du får stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde og udvikle nye greb og metoder.
Dine primære arbejdsopgaver
Du får en alsidig rolle, hvor du både arbejder opsøgende, koordinerende og relationsskabende. Dertil bidrager familiemedarbejderen til den daglige drift af Nabohuset. Selve familieindsatsen dækker over følgende elementer:
- Gruppebaseret læring - Herunder videreførsel af ugentligt ’Mødre Imellem’ tilbud, hvor opgaven bl.a. er at skabe trygge rammer for udvikling, læring og erfaringsudveksling
- Familieorienterede events - Arrangere aktiviteter og events, der skaber relationer og netværk og understøtter familier i selv at planlægge og gennemføre arrangementer
- Yde 1-til-1 råd og vejledning - Give sparring og støtte til familier med komplekse udfordringer, hjælpe med at skabe kontakt til offentlige instanser og andre relevante aktører med udgangspunkt i princippet om hjælp til selvhjælp
Din profil
- Du har indsigt i og erfaring med at arbejde med sårbare familier fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde
- Du er stærk i det opsøgende arbejde og møder mennesker på deres præmisser
- Du koordinerer sikkert og får tingene til at ske - både alene og i et samarbejde
- Du kan analysere, evaluere og dokumentere dine indsatser
- Du trives med at afprøve nye idéer, metoder og veje ind til familierne og inddrager gerne andres kompetencer - kollegaer såvel som samarbejdspartnere
Det er vigtigt, at du kan arbejde fleksibelt. Der vil være aftenarbejde og lejlighedsvis weekendarbejde, som du selv er med til at planlægge.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld stilling i et felt i løbende udvikling
- Stor frihed til at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver
- Et tæt og varmt arbejdsfællesskab i Nabohuset i Rosenhøj
- Tillidsbaseret ledelse med fast sparring
- Supervision og gode muligheder for faglig udvikling
Ansættelsesforhold og ansøgning
Der er tale om en 30 timers stilling. Ansættelsen er formelt i Boligforeningen Århus Omegn, men boligorganisationen ALBOA indgår også i ledelsen af Den Boligsociale Helhedsplan.
Ansættelsen er fra den 1. april 2025 og tidsbegrænset indtil den 31. december 2027. Løn og ansættelsesvilkår vi være efter overenskomst mellem HK Privat og Dansk Erhverv.
Din ansøgning skal være os i hænde senest kl. 12.00 torsdag den 19 februar 2026. Vi afholder samtaler onsdag den 25. februar 2026. Samtalerne bliver afholdt i Nabohuset, Rosenhøj 29, 8260 Viby J. Vi indkalder til samtalerne mandag den 23. februar 2026.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Karina Quorning, Boligsocial leder i Boligforeningen Århus Omegn på mobil: 24471607 og mail: karina@aarhusomegn.dk (træffes ikke i uge 7)
*) Du kan finde oplysninger om Den boligosciale helhedsplan på www.sammenomviby.dk og https://www.facebook.com/SammenOmViby/.
Tip en venAndre stillinger