Shipping Assistant til succesfuld virksomhed i vækst
Har du sans for detaljer og kan lide at arbejde systematisk. Er du god til at kommunikere og koordinere. Og giver det dig energi at sikre et godt samarbejde i og ud af afdelingen? Så er du måske vores kommende Shipping Assistant.
Hos KMC bliver du del af en unik international virksomhed med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed. Du får muligheden for at være en del af en spændende udvikling, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har vi dyrket, udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri - og vi opererer i mere end 90 lande over hele verden.
Lige nu søger vi en vikar til vores Shipping-afdeling, hvor vi er bindeled mellem vores fabrikker, kunder og leverandører. Vores opgave er at planlægge, ekspedere forsendelser og udarbejde forskellige eksportrelaterede dokumenter, så vi bidrager til en forsyningssikkerhed, der både er kvalitetssikker og giver tilfredshed hos vores kunder.
I Shipping er vi seks Shipping Assistants, en Supply Chain Manager og vores Head of Supply Chain. Vi er et godt, erfarent og engageret team. Og alle tager et medansvar for, at alle trives og lykkes. Vi arbejder godt sammen og har fokus på en god og solid indsats balanceret med smil, god stemning og plads til et godt grin.
"I Supply Chain er det vigtigt, at vi har et godt samarbejde og får løst vores opgaver samtidig med, at vi har det sjovt med hinanden" - Head of Supply Chain, Henrik Christensen
DINE ARBEJDSOPGAVER
Som Shipping Assistant hos os vil din arbejdsdag bestå af administrative opgaver med primært ensartede og strukturerede processer. Jobbet indebærer blandt andet:
- Planlægning og booking af lastekapacitet på tværs af vores udleveringssteder
- Planlægning og booking af forsendelser til transportører
- Udarbejde tolddokumenter og eksportdokumenter; herunder diverse certifikater
- Sagsbehandling af nye og afskibende forsendelser
- Håndtering af remburs og inkassoforretninger via vores banker
- Sende eksportdokumenter og godkende indkomne fakturaer
DIN BAGGRUND OG KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du har en administrativ baggrund, hvor du har arbejdet med opgaver, der ligner opgaverne hos os. Og så er det vigtigt for os, at du passer godt ind i teamet. Herudover søger vi en kollega, der
- Har gode kommunikations- og koordineringsevner
- Kan tale og skrive dansk og engelsk
- Er vant til at arbejde med Office-pakken. Og måske har du kendskab til Navision
- Trives med en forholdsvis forudsigelig hverdag, hvor du arbejder systematisk og med sans for detaljen
- Er god til at samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
VI TILBYDER DIG
Hos KMC får du et job i en dynamisk virksomhed med et frit og ligeværdigt miljø, hvor der er let adgang til ledelsen. Du får engagerede kolleger og bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger. I KMC arbejder vi ud fra filosofien "KMC - et godt sted at være".
Vi bliver hver dag forkælet med lækker mad i kantinen. Og vores personaleforening sørger for gode sociale arrangementer.
Jobbet rummer store frihedsgrader og mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder naturligvis fleksible og konkurrencedygtige arbejdsvilkår. Jobbet er fuldtid.
Vi opfordrer alle kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap og politisk anskuelse til at søge. Vi ønsker at understøtte en kultur, hvor alle føler sig velkomne, inkluderede og værdsatte.
FAKTA OM JOBBET
Arbejdssted: Herningvej 60, 7330 Brande
Afdeling: Shipping
Periode for vikariatet: Snarest mulig til og med september 2026
Ansættelsesdato: Senest 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist: 12. august 2025
HAR DU SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Supply Chain, Henrik Christiansen på telefon 9642 5509.
ANSØGNING
KLIK på knappen herunder og send os dit motiverede cv hurtigst muligt. Skriv gerne, hvor du har set vores stillingsopslag.
Vi forventer at holde samtaler den 18. august og eventuelle anden samtale den 21. august 2025, men måske også tidligere.
I forbindelse med en eventuel anden samtale kortlægger vi din personprofil med PeopleTools værktøjer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en ven