Værkfører

ERA BILER Helsinge, ERA BILER A/S

Brænder du for at sætte Gæster og kollegaer i højsædet, og kunne du tænke dig at blive del af en forhandlerkæde, hvor gæstfrihed og stærkt samarbejde er i fokus? Så er du muligvis vores nye kollega, der ved hjælp af godt overblik, effektivisering og imødekommenhed sikrer, at vores Gæster altid får den bedste modtagelse. 

  

 PROFESSIONEL RÅDGIVNING TIL GÆSTERNE 

Som værkfører hos ERA BILER i Helsinge vil du indgå i et stærkt eftermarkedsteam på ca. 25 dedikerede medarbejdere på tværs af indskrivning, mekanisk værksted, pladeværksted og reservedelslager. Gennem professionel rådgivning og gæstfrihed vil I sammen sikre høj effektivitet, kvalitet og kundetilfredshed.    

 

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER: 

I samarbejde med værkstedschefen vil du være ansvarlig for: 

  • Den daglige drift og planlægning af det mekaniske værksted 
  • Rådgivning inden for tekniske udfordringer, tilbudsgivning og fakturering 
  • Modtagelse og rådgivning til vores gæster 

 

HVEM ER DU: 

Det er vigtigt, at du har kendskab til branchen, at du har en teknisk baggrund og stor interesse for biler. Har du solid erfaring fra en tilsvarende rolle og gerne inden for Toyota, vil det være en stor fordel.  

 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og sætter en ære i at der er styr på bilhuset 
  • Motiveres af at sætte dig i gæstens sted og skabe mindeværdige oplevelser 
  • Er udadvendt og stærk til at kommunikere 
  • Er en fleksibel teamplayer, som formår at skabe en teamånd, som alle ønsker at være en del af 

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS: 

ERA BILER er autoriseret forhandler og værksted for Toyota og vi arbejder med de nyeste teknologier. Hos os er gæstfriheden fundamentet for vores succes både ift. vores gæster og hinanden. Vores drøm er at "ERA BILER bliver den bedste mobilitetsforhandler i byen, hvor gæstfriheden er det unikke, skabt af Superhelte, der ønsker at anbefale os som arbejdsplads". 

  

Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche.  Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes. 

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn    

  

VIL DU MED PÅ HOLDET?    

Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Værkstedschef Wasim de Neergaard på telefon 4877 1411eller på mail: wasden@erabiler.dk  

Vi glæder os til at høre fra dig!    

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret10. juni 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktWasim de Neergaard48771411

Arbejdsstedets adresseERA BILER A/S-Helsinge, Rundinsvej 39, 3200 Helsinge, DanmarkÅbn i Google Maps