Er du vores nye flakbilchauffør i Århus?
Kan du lide at køre lastbil, tage ansvar og få tingene til at ske?
Hos City Container i Århus søger vi en flakbilchauffør til containerkørsel med krog. Du bliver en del af et godt hold, hvor vi hjælper hinanden, har styr på tingene og løser opgaverne ordentligt - hver gang.
Om jobbet
Du kører containerkørsel for både faste og nye kunder i området omkring Århus.
Arbejdet kræver, at du kan planlægge din dag, træffe beslutninger undervejs og holde hovedet koldt, når der er travlt.
Du får frihed under ansvar - og du kan regne med, at vi holder, hvad vi lover, både når det gælder grej, løn og arbejdstid.
Om dig
Du er typen, der møder til tiden, passer på dit materiel og tager ansvar for dit arbejde.
Du trives med at køre selvstændigt, men kan også samarbejde og tage en snak med kunderne, når det er nødvendigt.
Vi forventer, at du:
- Har C & CE-kørekort, EU-kvalifikationsbevis og førerkort
- Har erfaring med containerkørsel eller lastbilkørsel generelt
- Kan tale og forstå dansk
- Har ordenssans og holder din bil pæn
- Kan bruge tablet - vi kører digitalt i det daglige
- Krankort er et fordel og hængerkort er et krav.
Vi tilbyder
Hos City Container bliver du en del af en solid og ordentlig virksomhed med mange års erfaring i branchen. Vi sætter en ære i, at kunderne får god service, og at vores chauffører har det, de skal bruge for at levere den.
Du kan forvente:
- En overenskomstmæssig lønpakke med pension og sundhedsforsikring
- Pæne og velholdte biler og udstyr, der virker
- Et godt sammenhold og kollegaer, der hjælper hinanden
- Stabil arbejdstid og frihed under ansvar
- Oplæring, hvis du ikke har kørt flakbil før
Interesseret?
Så send dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kørselsleder Shaun Erik Clemmensen på 5455 7063.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Du bør ikke vente for længe, da vi løbende indkalder til personlige samtaler.
Hos City Container tror vi på ordentlighed, ansvar og godt håndværk.
Hvis du gør det samme, så glæder vi os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger