Modeorienteret visual merchandiser-elev

Sinnerup Vanløse, SinnerupPubliceret 21. august 2026
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Visual Merchandiserelev med passion for mode søges til Sinnerup Vanløse

Brænder du for mode, trends og styling - og drømmer du om en uddannelse i detail med fokus på visuel formidling? Hos Sinnerup søger vi en Visual Merchandiser‑elev med særligt fokus på modeafdelingen. Her får du mulighed for at udvikle dine kreative evner og samtidig lære, hvordan stærk kundeservice og salg går hånd i hånd med visuel præsentation.

Elev hos Sinnerup

Som VM‑elev hos Sinnerup gennemfører du et 2‑årigt elevforløb, hvor du bliver uddannet i visuel kommunikation, salg og kundeoplevelser. Med base i modeafdelingen arbejder du med styling, opbygning af outfits, præsentation af kollektioner og daglig klargøring af afdelingen, så den altid fremstår inspirerende og salgsklar.

Du får en varieret hverdag med både praktiske og kreative opgaver - og bliver samtidig en aktiv del af salgsarbejdet på gulvet, hvor dialogen med kunden er en vigtig del af oplevelsen.

Dine arbejdsopgaver

  • Visuel præsentation og styling på tværs af afdelinger
  • Klargøring og vedligeholdelse af butikkens udtryk
  • Salg, kundeservice og rådgivning
  • Varemodtagelse, opfyldning og daglig butiksdrift
  • Bidrag til SoMe‑indhold og digitale initiativer

Vi forventer, at du

  • Har stor interesse for mode, trends og styling
  • Er udadvendt, engageret og har lyst til at lære
  • Trives med kundekontakt og har et naturligt servicegen
  • Er kreativ og har sans for detaljer og helhed
  • Har interesse for sociale medier og digital formidling
  • Er mødestabil, fleksibel og bidrager positivt til fællesskabet

Vi tilbyder

  • En spændende elevplads i et inspirerende livsstilsunivers
  • Fokus på mode, styling og visuel formidling
  • En aktiv og lærerig hverdag med ansvar og udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at afprøve egne idéer og udvikle dit kreative udtryk

 

Er du klar til at starte din karriere i modebranchen hos Sinnerup? Upload din ansøgning og CV via vores ansøgningssystem nedenfor. 

Ansættelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Olesen på tol@sinnerup.com

Tip en venAndre stillinger