Struktureret servicemedarbejder med mod på fysiske opgaver og gode samarbejdsevner søges
ARGO søger en struktureret kollega til service- og vedligeholdelsesopgaver til ARGOs kraftvarmeværk ’Energitårnet’ - Danmarks tredjestørste kraftvarmeværk.
Vi driver to kraftvarmelinjer med en samlet kapacitet på 35 MW elektricitet og 100 MW varme. Værket er i drift 24/7, 365 dage om året, og du bliver en vigtig del af en dynamisk og velfungerende arbejdsplads.
Din primære opgave:
• Kørsel med kran i fast rul
• Kørsel af truck og gummiged kan forekomme
• Rengøring, oprydning og forefaldende arbejde
• Serviceopgaver af forskellig art og varighed
Forventninger til dig er, at du;
• Har lyst til en arbejdsdag, hvor de fysiske opgaver er flest
• Ser team-indsatsen som en styrke og et mål
• Værdsætter en ryddelig og sikker arbejdsplads.
• Har gode samarbejdsevner, og bidrager til et positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
• Har kendskab til computere og mestre IT på brugerniveau
• ikke er bange for at tage fat og blive beskidt
• har kørekort B, gaffeltruck certifikat og gerne krancertifikat C
Du vil få faste opgaver og områder, som du har ansvaret for at levere på. Der vil være ad hoc-opgaver, og de løses i samarbejde med kollegaerne. Arbejdet kan til tider være varmt og beskidt, men sikkerheden er første prioritet hos ARGO.
ARGO tilbyder:
• Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
• En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel og samarbejde.
• Tonen er uhøjtidelig og sparring med kollegaer er en nødvendighed.
Stillingen er på 37 timer, fortrinsvis i dagtimerne fra mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 06.00-16.00. I perioder hvor vi har leverancer fra skib kan arbejdstiden strække sig til kl. 18.00.
Der tilbydes kantineordning og personaleforening.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og 3F, herunder principperne i Ny Løn. Grundindplacering sker på trin 21, og der er mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med stillingens krav og dine kvalifikationer.
Interesseret?
For yderligere oplysninger, kontakt teamleder Jesper Munk på telefon 24 64 47 70 i dagtimerne mellem 8-15.
Ansøg via knappen "ANSØG" senest den 19. juli 2026. Samtaler afholdes d. 24. juli 2026. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Om ARGO
ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Vi arbejder efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. Vi er ca. 210 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. I ARGO prioriterer vi arbejdsmiljøet højt, og har derfor et både trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vi ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Tip en venAndre stillinger