Endpoint administrator - SCCM / Intune

Sønderhøj 28 , Aarhus Business College

Brænder du for at arbejde med Microsoft Configuration Manager (SCCM samt på sigt Intune) og vil du være en del af et team med erfarne kollegaer? Så har EFIF jobbet til dig.

Vi tilbyder den rette kandidat:

  • En spændende og udfordrende stilling med fokus på drift og udviklingen af en IT-infrastruktur, der understøtter læring og drift på tværs af 28 uddannelsesinstitutioner - hvad enten det er at optimere softwareudrulning, automatisere processer eller implementere nye teknologier. 
  • Et godt team af engagerede kollegaer, der værdsætter videndeling, sparring og et godt grin i hverdagen.
  • Muligheden for at udvikle dine kompetencer gennem komplekse opgaver, specialiserede kurser og sparring med eksperter.
  • Fleksible rammer, hvor du kan dykke ned i komplekse tekniske udfordringer og samtidig samarbejde tæt med kolleger om innovative løsninger.

Om EFIF 

EFIF er et administrativt IT-fællesskab, der drifter infrastruktur for 28 uddannelsesinstitutioner på tværs af Danmark. Vi har kontorer i Aarhus og Kongens Lyngby, og din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Viby, Aarhus.

Dine opgaver:

  • Administration og drift af Microsoft Configuration Manager (SCCM samt på sigt Intune) til software deployment, patch management og OS deployment.
  • Supportere IT-medarbejdere (secondlevel) og løse tekniske problemer inden for dine ansvarsområder.
  • Samarbejde med eksterne leverandører og partnere om systemopdateringer og forbedringer.
  • Deltage i IT-projekter med fokus på forbedring og udvikling af IT-infrastrukturen.
  • Tage ansvar for egen faglig udvikling og bidrage med idéer til, hvordan EFIF bevæger sig teknologisk fremad.
  • Være forberedt på, at EFIF på sigt vil skifte klientudrulningsmetode, hvilket kan få stor indflydelse på arbejdsopgaverne - f.eks. en overgang til Intune.

Vi forventer, at du:

  • Nyder at arbejde med IT og brænder for at finde de bedste løsninger.
  • Stærk evne til at arbejde sammen om løsninger, gerne med remote-team erfaring.
  • Har erfaring med Microsoft Configuration Manager.
  • Har stærk teknisk forståelse og erfaring med systemintegrationer.
  • Er analytisk og løsningsorienteret med en systematisk tilgang til problemstillinger.
  • Er proaktiv og tager ansvar for din egen videreudvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, flekstid og mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Ansættelseskrav:

Det er et krav for ansættelsen, at du behersker dansk i skrift og tale samt kan fremvise straffeattest.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende aftaler og overenskomst, med mulighed for individuelt aftalte tillæg afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.

Din arbejdsplads vil være på Sønderhøj 28 i Viby J. hos Aarhus Business College, der er værtsskole for EFIF.

Tiltrædelse:

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, derfor indkalder vi løbende til samtaler.

Interesseret?:

Så send en ansøgning og CV, evt. vedlagt eksamensbevis og andre relevante bilag senest den 7. juni 2025. Stillingen søges via linket i annoncen. Vi opfordrer alle uanset køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen kontakt IT-driftsleder Kim Lønroth på telefon +45 2764 5300 eller mail kln@efif.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret7. maj 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktKim Lønroth kln@efif.dk2764 5300

Arbejdsstedets adresseSønderhøj 28, 8260 Viby J, DanmarkÅbn i Google Maps