Marketingkoordinator til Nordens største grafiske virksomhed.
Brænder du for marketing og den ældste form for kommunikationsmateriale i bogen - tryk? Kan du holde hovedet koldt, når tempoet accelererer og er du klar til at blive en del af Skandinaviens største grafiske koncern? Så har du chancen nu.
Vi søger en energisk og erfaren kollega til vores marketingteam i Gråsten. Vi er på udkig efter en engageret Marketingkoordinator med ben i næsen, der ønsker at bidrage til vores fortsatte vækst på det grafiske marked.
Din rolle i teamet
Du bliver en del af et mindre, dedikeret team i en spændende virksomhed, hvor vi sammen arbejder målrettet på at styrke vores brand og skabe innovative løsninger til vores kunder.
Som Marketingkoordinator vil du få berøring med en bred vifte af opgaver. Vi arbejder tæt sammen i teamet, hvor vi i fællesskab dækker flere ansvarsområder.
Jobbet
Som Marketingkoordinator vil din primære opgave bestå af koordinering og eksekvering af Direct mail-kampagner, samt implementere andre marketingrelaterede kanaler med fokus på B2B marketing.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af
- Koordinering og eksekvering af Direct mail-kampagner
- Indsamling og analyse af KPI’er
- Annoncering/oplæg på SoMe
- Udarbejdelse af messer
- Udarbejdelse af nyhedsmails
Din profil
Du arbejder struktureret, bevarer overblikket i travle perioder og leverer resultater af høj kvalitet. Du brænder for at tænke nyt og tager initiativ til kreative ideer og løsninger, der kan løfte både projekter og kollegaer. Det er vigtigt, at du er en teamplayer, der spreder god energi og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
Vi er på udkig efter dig som:
- Har mindst 2-3 års erfaring fra en lignende stilling
- Har et skarpt visuelt øje og formår at omsætte idéer til fysiske koncepter.
- Har erfaring med projektledelse og kan skabe struktur
- Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner
- Er skarp i Adobe Cloud programmerne - herunder især InDesign, PhotoShop og Illustrator.
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job i af Skandinaviens største grafiske koncern
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger i et dynamisk og vækstorienteret team
- Mulighed for at arbejde med både tryk og digitale medier i en innovativ virksomhed
- Et arbejdsmiljø, hvor kvalitet og deadlines vægtes højt, og hvor du kan udvikle dig i marketingfaget
Praktisk
- Arbejdssted: Gråsten
- Rejseaktivitet: Kan forventes i forbindelse med messer og besøg i vores afdelinger
- Arbejdstid: 37 timer pr. uge. Løn efter kvalifikationer
Send din ansøgning samt dit CV til marketingchef Astrid Kjær van der Sterren på astrid@lasertryk.dk senest den 12. december 2024. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og forholder os retten til at fjerne annoncen når den rette kandidat er fundet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Astrid Kjær van der Sterren på astrid@lasertryk.dk eller på tlf. +45 7342 5209.
Søg jobbet via link https://app.jobmatchprofile.com/reakwq
Mere om Scandinavian Print Group
Scandinavian Print Group blev stiftet i 1999. Virksomhedens oprindelige navn var EntertainMen ApS, som senere blev til LaserTryk.dk A/S.
LaserTryk.dk indtog det skandinaviske marked som værende Skandinaviens foretrukne leverandør af standard tryksager og begyndte i 2014 at opkøbe andre grafiske virksomheder.
I 2017 blev alle grafiske virksomheder samlet under paraply-navnet Scandinavian Print Group, som i dag beskæftiger over 700 medarbejdere.
Med LaserTryk.dk som suverænt største enhed, består Scandinavian Print Group af yderligere 30 grafiske virksomheder med kompetencer på alle områder indenfor den grafiske verden.
Scandinavian Print Group er én virksomhed, én ejer bundet sammen af én fælles IT-løsning. Dette gør Scandinavian Print Group helt unikke, og sætter os i stand til at tilbyde løsninger, som ingen andre kan.
Scandinavian Print Group er en profitabel virksomhed, som har oplevet en kraftig vækst og er gået fra en omsætning på DKK 500M i 2019 til en omsætning på DKK 900M i 2022.
Tip en ven