Kunstkonservator

Museum Sønderjylland, Museum SønderjyllandPubliceret 13. november 2026
Ansøgningsfrist 7. december 2026

Museum Sønderjylland søger en kunstkonservator til en 3-årig ansættelse med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Museum Sønderjylland er et af Danmarks største fusionsmuseer med 10 museumslokaliteter over hele Sønderjylland. Vi er organiseret i afdelinger og enheder, som går på tværs af lokaliteterne, og vi arbejder både med driftsopgaver og med udviklingsprojekter.

Din nye hverdag bliver primært i det moderne Bevaringscenter Sønderjylland fra 2021 i Rødekro ved Aabenraa. Her bliver du en del af et højtkvalificeret team, der bl.a. tæller tre andre konservatorer, som arbejder inden for arkæologi, naturhistorie og kulturhistorie.

Konservatorerne er en del af Samlingsenheden, der i fællesskab tager sig af museets store samlinger i forhold til bevaring, konservering, udstillinger, IPM, klimamonitorering og præparering.

Du vil også arbejde tæt sammen med Kunstenheden, som har hjemme på museet i Tønder og Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa.

Jobbet

Vi søger en konservator, der i ansættelsesperioden skal indgå i de tværfaglige projektgrupper, som specifikt arbejder med en omfattende ombygning af museet i Tønder samt med etableringen MSJ’s ny museumslokalitet i Aabenraa og den kommende afvikling af de eksisterende lokaliteter i byen.

Dertil kommer en lang række faste driftsopgaver i forbindelse med ind- og udlån af værker samt monitorering, varetagelse og konservering af vores store samling. Vi oplever i disse år en stor efterspørgsel efter at låne fra vores samling både nationalt og internationalt.

I din hverdag vil du skulle arbejde med:

  • Klargøring af kunstværker til udstillinger (fortrinsvis maleri, men også skulptur)
  • Koordinering, håndtering og i et vist omfang udførelse af konserveringsopgaver - både internt og eksternt
  • Opgaver med ind- og udtjekning af værker ved lån, udlån og fysisk flytning herunder udarbejdelse af tilstandsrapporter
  • Belastnings- og tilstandsvurderinger af værker og genstande i vores samling
  • Monitorering af vores genstande og værker i udstillinger ift. lys og klima
  • Udvikling og varetagelse af eksterne opgaver fra andre institutioner, både nord og syd for grænsen

Stillingen kræver udstrakt samarbejde med de andre konservatorer samt samlings- og kunstenhedens medarbejdere. Stillingen kræver også en høj grad af selvstændighed og systematik.

Alle enheder i MSJ bidrager til tværfagligt og løsningsorienteret samarbejde og til at skabe et godt arbejdsmiljø for alle kollegaer.

Alt efter dine kompetencer er der mulighed for i et samarbejde med ledelsen at tilpasse opgavelisten ved ansættelsens start.

Dine kvalifikationer
Vi søger en medarbejder, der er uddannet cand.scient.cons fra Konservatorskolen eller en lignende anerkendt uddannelse på kandidatniveau. Den rette kandidat har flere års praktisk erfaring med at konservere forskellige materialegrupper, udforme rapporter og lave konserveringsplaner.

Vi lægger desuden vægt på

  • at du både kan arbejde selvstændigt og i tværfaglige samarbejder
  • at du har bred erfaring med kunstkonservering
  • at du har god indsigt i ind- og udlånsarbejde
  • at du har føling med planlægning og koordinering samt systematik
  • at du har lyst og evne til at indgå i faglige samarbejder på tværs af afdelingen og indenfor museet som helhed.
  • at du kan (eller har mod på hurtigt at lære) dansk og kan begå dig i en arbejdsmæssig sammenhæng på enten engelsk og/eller tysk
  • at du har lyst til at bidrage til en aktiv og spændende hverdag i Sønderjylland
  • at du har kørekort til bil.

Du tilbydes
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og faglige udviklingsmuligheder samt deltagelse i alle aktiviteter på lige fod med fastansat personale.

Arbejdstiden er 30 timer ugentligt, og ansættelsen løber i 3 år, og tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med KL.

Ansættelse er betinget af en ren straffeattest.

Interesseret?

Så send en ansøgning med udførligt CV på dansk eller engelsk senest d. 7. december 2026 ved at klikke på linket herunder. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi holder samtaler d. 11. december og d. 16. december 2026.

Spørgsmål kan rettes til enhedsleder for Samlingsenheden Lilian Matthes på lima@msj.dk eller viden- og samlingschef Tobias de Fønss Wung-Sung på tfws@msj.dk

 

Tip en venDetaljer

Byggeteknisk rådgiver

Museum Sønderjylland, Museum SønderjyllandPubliceret 13. november 2026
Ansøgningsfrist 13. december 2026

Byggeteknisk rådgiver til Museum Sønderjylland

Vil du være med til at forme fremtidens museumsbygninger i Sønderjylland?

Museum Sønderjylland står over for tre spændende byggeprojekter, der skal udvikle museets fysiske rammer og skabe nye muligheder for formidling af kultur- kunst- og naturhistorien.

Vi søger derfor en erfaren byggeteknisk profil, der kan sikre, at Museum Sønderjyllands høje standarder og prioriteringer vedrørende bygningskvalitet og bæredygtighed holdes i alle projekter.


Stillingen er en treårig projektansættelse med mulighed for forlængelse.

Du kommer hovedsageligt til at arbejde med følgende store projekter:

  • Ombygning af museet i Tønder.
  • Transformation af den tidligere VUC-bygning i Aabenraa til museum.
  • Ombygning og udvidelse af det naturhistoriske museum ved Gram Lergrav. 

Der er tale om komplekse projekter, som kræver en høj grad af koordinering og integration i museets organisation samt et tæt samarbejde med enhedslederen for Bygning og Teknik. Derudover vil du skulle samarbejde med museets direktør og rapportere til styregrupper.

Dine arbejdsopgaver

Vi søger en kollega, der kan tilrettelægge vores byggeprojekter og sammen med eksterne rådgivere og entreprenører følge dem sikkert i mål. 

Dine hovedopgaver vil være, at

  • Varetage museets interesser i samarbejde med arkitekter, ingeniører, rådgivere og entreprenører. Sikre klare aftaler og rettidig opfølgning.
  • Rådgive museet fra indledende behovsafklaringer og byggeprogrammer til projektering, udførelse og aflevering.
  • Formidle komplekse byggetekniske problemstillinger for kolleger med andre fagligheder.
  • Udarbejde udbudsmateriale, deltage i tilbudsevaluering samt følge op på rådgiver- og entreprisekontrakter.
  • Sikre en struktureret aflevering og overdragelse til driften.
  • Være det kompetente bindeled mellem museet og relevante myndigheder. 

Din profil

Vi søger en erfaren medarbejder med en relevant byggeteknisk uddannelse, eksempelvis bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt med dokumenteret erfaring med byggeprojekter.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har forståelse for bygherrens rolle gennem hele byggeprocessen.
  • Har erfaring med projektledelse og/eller bygherrerådgivning inden for ombygning, renovering eller nybyggeri.
  • Har erfaring med koordinering og opfølgning over for eksterne rådgivere og entreprenører.
  • Har kendskab til udbudsprocesser, entreprisekontrakter og relevante aftalevilkår, herunder AB 18 og ABR 18.
  • Kommunikerer klart til forskellige fagligheder både mundtligt og skriftligt.
  • Har kørekort kategori B.

Det er en fordel, hvis du har forståelse for arbejdet med bygninger, hvor der er særlige bevaringshensyn.

Om dig

Du tager ansvar og skaber fremdrift. Du kan arbejde selvstændigt og prioritere mellem flere opgaver. Du bevarer overblikket, også når projekterne møder udfordringer. Du er en åben og empatisk kollega, som synes det er givende at samarbejde med andre fagligheder. Du respekterer trufne beslutninger, men udfordrer vanetænkning, når du føler, at det er nødvendigt.

 Vi tilbyder

  • Et job, hvor du er med til at sikre gode fysiske rammer for den sønderjyske kulturarv.
  • En spændende projektportefølje med rig mulighed for at bringe din faglighed i spil.
  • Et givende samarbejde med museets faggrupper og specialister.
  • En rummelig arbejdsplads med flexordning
  • Et arbejde i en organisation, hvor vi tager arbejdet med bæredygtighed alvorligt. 

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat i enheden Bygning og Teknik ved Museum Sønderjylland og refererer til enhedslederen.

Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge, men et lavere timetal er også en mulighed for den rigtige kandidat.

Dit faste arbejdssted vil være i Aabenraa Kommune, men i hverdagen vil du tilbringe en stor del af din arbejdtid på andre lokationer. Du må derfor regne med kørsel i arbejdstiden til vores øvrige lokationer.

Tiltrædelse 1. marts 2027 eller efter aftale.

 Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med KL.

 Ansættelsen er betinget af en ren straffeattest.   

Ansøgningsfrist den 13. december 2026.

Ansættelsessamtaler: første samtale forventes afholdt torsdag den 7. januar 2027 og anden samtale torsdag den 14. januar 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder for Bygninger og Teknik, Kaare Lauridsen på tlf. 21463762.

 

Du søger stillingen ved at trykke på nedenstående link.

Bruger du kunstig intelligens som hjælp til din ansøgning, bedes du skrive i ansøgningen på hvilken måde.

 

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.