Afdelingschef til Viden & Samlinger ved Museum Sønderjylland
Museum Sønderjylland søger en afdelingschef til afdelingen Viden & Samlinger, der omfatter 52 medarbejdere fordelt over fem faglige enheder, nemlig kunst, historie, naturhistorie, arkæologi og samlinger.
Museum Sønderjylland er et kategori 5-museum, og samlingerne er vurderet til at være af international betydning. Det dansk-tyske grænselands særlige historie og kultur, der er knyttet til den store europæiske fortælling, er museets omdrejningspunkt og det centrale tema i strategien Bro mellem grænselandets fortid og fremtid 2024-28.
Som afdelingschef bliver du museets videnskabelige og faglige ankerperson med ansvar for museets vidensudvikling og faglige fornyelse. Hver enhed i din afdeling har sine særlige forudsætninger og arbejdsområder, og vi forventer, at du med din inspirerende og nytænkende tilgang kan favne forskellighederne og gøre afdelingen til et stærkt tværfagligt miljø, der løfter hele museet.
Samarbejdet med afdelingschefen for Publikum & Formidling er en anden vigtig relation, for det er her, at dine medarbejderes arbejde får det stærkest mulige output.
En af dine opgaver består i at sikre, at Museum Sønderjylland bevarer sin position som et af de statsanerkendte museer i Danmark, der præsterer mest forskning, og som forstår at gøre forskningen relevant.
En anden opgave er at udvikle arbejdet med samlingerne, så også fremtidige generationer får glæde af dem. Med vores state of the art Bevaringscenter Sønderjylland med tilhørende konservering og læringslaboratorium får du de bedste rammer om dette arbejde.
Endelig får du et særligt ansvar som koordinerende projektleder i moderniseringen af museet i Tønder. Du bliver projektets centrale figur, der får samarbejdet mellem museets fagfolk, totalrådgiver og udstillings bureau til at gå op i en højere enhed.
Dine medarbejdere befinder sig over hele Sønderjylland, og derfor kommer du en del rundt i landsdelen. Men din base vil være administrationen i Haderslev sammen med den øvrige chefgruppe og museets direktør.
Vi kan tilbyde dig
- et bredt favnende arbejde i et landsdelsmuseum med landsdækkende temaer, opgaver på tværs af den dansk-tyske grænse og samlinger af international betydning
- muligheden for at skabe og udvikle kulturarvsprojekter, der sætter standarden i dansk museumsvæsen
- et givende samarbejde med fem kompetente enhedsledere i din afdeling (kunst, historie, naturhistorie, arkæologi og samlinger)
- en spændende opgave som projektleder i moderniseringen af vores store museum i Tønder frem mod genåbningen i 2028.
Vi forventer af dig, at du
- har en kandidatgrad i et museumsrelevant fag, gerne på ph.d.-niveau
- har skabt resultater som leder i en kulturinstitution og har forståelse for økonomi og drift
- er en stærk kommunikator i tale og skrift
- har et relevant museumsfagligt netværk - også gerne internationalt
- kan styre store udviklingsprojekter med mange interessenter
- har rimelige tyskkundskaber.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og er til besættelse pr. 1. august 2025, eller snarest muligt derefter. Stillingen er uden højeste tjenestetid.
Ansættelsen er betinget af en acceptabel straffeattest.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes telefonisk til direktør Axel Johnsen på mobiltelefon 30 80 26 95 eller på email: adjo@msj.dk.
Søg stillingen via linket herunder senest 30.april 2025.
Vi forventer at holde første runde ansættelsessamtaler den 12. maj. Kandidater, der går videre, kan blive bedt om at medvirke i en personlighedstest. Anden samtalerunde forventes afholdt 22. maj.
Tip en venAndre stillinger