Praktikant til Stjernegaard Rejser

Stjernegaard Rejser 

Praktikant til Stjernegaard Rejser

Interesserer du dig for verdens vidunderlige hjørner, og vil du samtidig gerne prøve kræfter med hele marketingpaletten, herunder blandt andet content til SoMe, tekstforfatning, billede- og videoredigering, planlægning af events, katalogproduktion og opdatering af hjemmeside? 

Så skal du måske i studiepraktik hos os.

Hvem er Stjernegaard Rejser
Stjernegaard Rejser er et af Danmarks førende rejsebureauer med mere end 60 europæiske og oversøiske rejsemål på verdenskortet. Bureauet beskæftiger i dag 27 medarbejdere samt en række rejseledere og lokalguider rundt omkring i verden. Siden 2018 har Stjernegaard Rejser været en del af Aller Leisure, der har adresse på Folke Bernadottes Allé 5 på Østerbro i København.

Praktikforløb hos Stjernegaard Rejser
Vi har travlt hos Stjernegaard Rejser, og vi har meget på hjerte. Derfor søger vi en studiepraktikant, der kan hjælpe vores Brand Manager med vores markedsføring. Du får mulighed for at blive en del af den daglige arbejdsgang og sætte dit eget præg på mange af dine arbejdsopgaver. Der vil både være en masse faste opgaver og en masse ad hoc-opgaver, som vi blive defineret ud fra dine kompetencer og ønsker. 

Hos Stjernegaard Rejser arbejder vi tæt sammen på tværs af kontoret, og der er rig mulighed for at suge til sig fra øvrige afdelinger som salg, økonomi og produktion. Stemningen er uformel, fyldt med energi, og du vil hurtigt blive en integreret del af teamet. 

Praktikperioden vil være januar - marts eller august - oktober (endelig opstartsdato aftales individuelt).

Praktikopgaver
Opgaverne spænder vidt, og du kommer både til at arbejde kreativt, kommercielt og praktisk. 

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Opdatering af hjemmesiden i Umbraco (CMS)
  • Korte tekster, fx hotelbeskrivelser, nyhedsbreve og social media posts
  • Opsætning af nyhedsbreve i Agilic
  • Diverse SoMe-aktiviteter
  • Billede- og videoredigering
  • Koordinering og eksekvering af events 
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for turisme, marketing eller kommunikation. Du har stærke kommunikative kompetencer og evner at tænke ud af boksen samtidig med, at du er klar på at tage fat, når vi har travlt.

Vi udsender ugentlige nyhedsbreve, poster dagligt på sociale medier og har ugentlige annoncer i de landsdækkende dagblade. Du er frisk på at bidrage med gode idéer og har mod på at lære og forme din tid hos os. Du skal være digital indfødt, og det er en fordel, hvis du har evner og interesser inden for SoMe og videoredigering.   

Interesseret?
Vil du gerne lære rejsebranchen at kende indefra og arbejde i et kreativt marketingmiljø, hvor du selv sætter dit præg? Så send os en ansøgning samt CV.
 

Tip en venAndre stillinger

AnsøgningsfristLøbende

KontaktCecilie Stasig cecilie.stasig@allerleisure.com72 34 29 00

Arbejdsstedets adresseFolke Bernadottes Allé 5, 2100 København Ø, DanmarkÅbn i Google Maps