Bygningskonstruktørpraktikant

Erhvervs- og boligbyggeri Publiceret 5. december 2017

Vil du være en del af det gode sammenhold og kreative miljø i Gråkjær Erhverv?

JOBBET: 

Dit praktikophold vil tage udspring i tegnestuearbejde på kontoret i Holstebro i Gråkjær Erhverv.  

Du vil, i tæt dialog med sælger og bygherre, komme til at stå for udarbejdelse af salgstegninger/skitseprojekter i salgsfasen. Her skal du inkludere bygherres ønsker og behov, samtidig  med at du får muligheden for at sætte eget præg på projektet. 

Når projektet er solgt deltager du, iht. salgsspecifikationerne, i udarbejdelse af færdigt tegningsprojekt - selvfølgelig i faglig sparring med tegnestue-teamet og med projektafdelingen i Gråkjær Erhverv. I processen skal du overholde tidsplaner, deltage i projekteringsmøder, have kontakt til myndigheder og til eksterne rådgivere. Du vil også i dit praktikophold få mulighed for at stifte bekendtskab med kalkulation, bygge/ projektledelse og øvrige funktioner i Gråkjær Erhverv.

DU: 

  • er igang med uddannelsen til bygningskonstruktør, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund. 
  • er erfaren bruger af Revit og har eventuelt kendskab til andre tegneprogrammer, så som AutoCad, Solibri eller Lumion. 
  • kan arbejde med deadlines og efter tidsplaner og besidder det "drive", som gør dig i stand til at få et projekt færdigt til tiden. 
  • er åben og selvstændig med en systematisk og struktureret arbejdsfacon.

HOS GRÅKJÆR FÅR DU: 

  • afvekslende opgaver i et stærkt team på pt 4 bygningskonstruktører. 
  • et godt og afvekslende praktikophold i en solid og stabil virksomhed, med stor ordrebog og historisk stor pipeline 
  • frokostordning og fitnessfaciliter.

Tiltrædelse efterår 2020. 

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte teknisk direktør Johnny Holt på tlf. 22 26 03 75. 

Tip en ven