Salgsmedhjælper (deltid)

Aarhus, Terminalen A/S

Hos Terminalen Aarhus søger vi en medhjælper, der har lyst til at assistere vores sælgere med at yde den bedste service til vores kunder. Arbejdstiden er 3-4 timer to gange om ugen.

Opgaverne består primært af:

  • Vask / støvsugning af biler
  • Trimme biler i udstilling
  • Opdatere salgsmateriale i butikken
  • Hente / bringe biler
  • Sikre at forretningen fremstår pæn, herunder gulvvask mm.
  • Lejlighedsvis hjælpe salgsafdelingen i weekender

 

SERVICEMINDED & UDADVENDT  

Som person er du serviceminded og stræber efter altid at yde den bedste service til kunder og personale. Dertil har du en struktureret tilgang til opgaver og er opsøgende i dit arbejde. 

Det er en stor fordel at være selvmotiverende, da du arbejder meget selvstændigt med opgaverne.  

Arbejdstiderne kan variere, så det er essentielt, at du er fleksibel og kan træde til, når der er brug for det. Kørekort er et krav.  

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS  

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. 

Som medarbejder hos Terminalen Aarhus, vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere hvor vores medarbejdere er drivkraften for vores succes. 

 

ER DU INTERESSERET? 

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte salgschef, Torben Sejr på tlf. 5189 9770 

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Tip en venAndre stillinger

Publiceret11. december 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktSalgschef, Torben SejrTlf 51899770

Arbejdsstedets adresseRavnsøvej 9, 8240 Aarhus, DanmarkÅbn i Google Maps