Pladesmed

Terminalen BirkerødPubliceret 17. november 2020
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Har du lyst til at blive del af et moderne bilhus med fokus på levering af god kundeservice og høj kvalitet? Så er det måske lige netop dig, vi søger.

EFFEKTIVISERING AF PLADEVÆRKSTEDET

Hos Terminalen Birkerød søger vi en pladesmed, der har lyst til at blive del af et kompetent og fagligt stærkt team, der dagligt samarbejder for at sikre den bedste service til vores kunder. På pladeværkstedet vil du komme til at arbejde i et godt arbejdsmiljø med fart over feltet, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger skal yde en professionel indsats og herigennem sikre høj kvalitet i det udførte arbejde. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af håndtering af skader, herunder udførelse af opretninger og udskiftninger på bilerne.

Du vil som pladesmed komme til at arbejde med flere af de større bilmærker såsom Hyundai, Honda, Land Rover og Jaguar.

Vi tilbyder derudover en arbejdsplads med godt humør, hvor samarbejde og professionelt håndværk danner rammerne for den daglige gang.

UDADVENDT & SERVICEMINDED

Du har forventeligt erfaring fra en lignende stilling som pladesmed og brænder for at yde god service til kunderne. Som person er du udadvendt og trives med at være en del af et team, for således at bidrage til et solidt samarbejde på tværs af forretningen.

Du er passioneret omkring dit arbejde og er både effektiv og grundig i din arbejdstilgang. Desuden er du villig til at lære og stræbe efter at forbedre dine faglige kompetencer inden for autobranchen.

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Som medarbejder hos Terminalen Birkerød, vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed & integritet, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere hvor vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

ER DU INTERESSERET?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte Filialdirektør Henrik Høyby på telefon 2176 0484 eller på mail heh@terminalen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger