Rejselysten er stor og vi har travlt - derfor søger vi en
ny kollega til vores gruppeafdeling.
Til vores kontor i Valby søger vi en ny kollega til vores
gruppeafdeling, hvor vi håndterer bookinger af fly
for en bred vifte af danske rejsebureauer.
Hvem er Billetkontoret
Billetkontoret
A/S er Danmarks største consolidator - og vi udsteder årligt ca. 250.000
flybilletter til danske og nordiske rejsebureauer (vi er udelukkende
business-to-business). Vores ca. 25 medarbejdere er specialister inden for alt
hvad der vedrører booking og håndtering af fly. Vi håndterer både individuelt
salg såvel som grupper, og vi arbejder med mange forskellige leverandører for
at sikre vores kunder det bredest mulige udbud. Vi anvender både Amadeus, Sabre
og Galileo, ligesom vi har NDC-opkobling på en række forskellige airlines. Vi
er en IT-drevet virksomhed, og udvikler selv løbende nye IT-værktøjer til at
supportere vores forretning bedst muligt.
Jobbeskrivelse
- hvad skal du lave?
Du vil blive en del af vores gruppeafdeling, og i din
dagligdag vil du have en bred kontaktflade hos både rejsebureauer og
flyselskaber.
Du vil arbejde med hele processen fra
første forespørgsel hos flyselskaberne til den endelige udstedelse af
flybilletterne og fakturering af kunden.
Vi arbejder i vores eget BackOffice system, TravelWise, og derudover anvender
vi både GDS samt flyselskabernes egne værktøjer til håndtering af
gruppebookinger. Omdrejningspunktet for stillingen er at servicere rejsebureauerne
i alt relateret til gruppe- og allotment bookinger.
Stillingen er en fuldtidsstilling (37
timer) og arbejdstiden er 9-17 mandag til torsdag og 9-16 om fredagen.
Arbejdsopgaver
& ansvarsområder
- Forespørgsler hos flyselskaber om
gruppepriser og -plads på vegne af rejsebureauer
- Daglig kontakt og sparring med
rejsebureauerne.
- Udarbejdelse af tilbud samt sørge
for løbende overvågning og justeringer
- Sikre at alle deadlines overholdes
omkring depositum, nedskrivning, navnerapportering m.m.
- Håndtering af flyændringer
- Endelig afslutning af sagerne
Vi
kan tilbyde
- En spændende arbejdsplads som er
midtpunkt i rejsebranchen, med rare kolleger i et uformelt miljø
- Mulighed
for at opbygge et stort netværk hos rejsebureauer og luftfartsselskaber
- En attraktiv lønpakke med
pensionsordning og privat sundhedssikring
- Personalegoder i form af
frokostordning, medarbejderarrangementer og -rejser m.m.
Hvem er du?
Erfaring fra
rejsebranchen, herunder håndtering af flybookinger, GDS og booking af grupper,
vil være en stor fordel, men er ikke et krav.
Som menneske er
du serviceminded og god til at tale med kunder. Dine kommunikative evner på
dansk, svensk eller norsk er gode, både i skrift og tale. Din tilgang til
arbejdsopgaverne er med fokus på struktur og detaljer - du arbejder fokuseret
og effektivt.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til os via linket nedenfor. Vi afholder
samtaler løbende, og forventer tiltrædelse fra 1/1 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria
Jensen,
Head of Operations på tlf.: 26 80 72 94 eller
mail: maria.jensen@billetkontoret.dk
Tip en ven