Politisk Konsulent

Erhvervspolitisk afdeling, ITDPubliceret 26. marts 2024
Ansøgningsfrist 22. april 2024

POLITISK KONSULENT TIL INTERNATIONAL TRANSPORT DANMARK


Har du politisk tæft, en skarp pen og analytiske evner? Kan du drive den politiske interessevaretagelse på godstransport i Danmark? Så har International Transport Danmark (ITD) måske et job til dig. Arbejdspladsen er på vores kontor i København.


HVEM ER VI?
ITD er Danmarks internationale transportorganisa-tion. Vi har hovedsæde i eksportvognmændenes hovedstad Padborg, vi har politiske kontorer i København og Bruxelles, og vi har 10 landekontorer på kryds og tværs i Europa. Med 225 medarbejdere og en balancesum på 1,3 mia. kr. er vi en storebror blandt transportorganisationerne i Europa.
Vi arbejder for, at det skal være nemmere og bedre kunne betale sig at være vognmand i Danmark, og den internationale transport i Europa skal være så gnidningsfri som muligt.


HVAD ER OPGAVEN?
Vi søger en politisk konsulent til at drive den politiske interessevaretagelse i Danmark. ITD arbejder for, at det skal være lettere at være vognmand med mindre regulering og færre gebyrer. Det skal bedre kunne betale sig at være vognmand, hvor transport er en service, man kan tjene penge på. Og så bekæmper vi protektionistiske initiativer i den internationale transport. I det hele taget arbejder ITD for, at godstransport fortsætter som et liberalt erhverv.


HVEM ER DU?
Hos ITD får du hurtigt et stort ansvar, så du skal trives med den frihed og selvstændighed, som det fører med sig. Du vil få reference til adm. direktør Stefan K. Schou.
Du har politisk tæft, en skarp pen, og så er du analytisk stærk og kan hurtigt sætte dig ind i komplekse stofområder. Du er formentlig uddannet cand.polit., cand.scient.pol. el.lign.


OM DIG:
•  Har erfaring med arbejde i en politisk styret organisation
•  Har interesse for arbejdsmarkedsforhold
•  Er i stand til at skabe, udvikle og fastholde relationer til foreningens samarbejdspartnere
•  Har gode analytiske evner og kan formidle præcist, både mundtligt og skriftligt
•  Er en god kollega, der hjælper andre, når der er brug for det.


Vi holder løbende samtaler, så søg gerne med det samme, men senest 22. april 2024.


Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Martin Skovmand på telefon 4221 1230 eller e-mail msk@itd.dk

Tip en venAndre stillinger