Har du et skarpt overblik, stærke lederevner og et naturligt fokus på kundeservice og samarbejde?
Så har du nu muligheden for at blive en del af en spændende organisation
DRIFTANSVARLIG MED FOKUS PÅ HØJ KVALITET
Som Værkstedschef får du - i tæt samarbejde med din lederkollega med ansvar for Jaguar Land Rover - ansvaret for den daglige drift af Hyundai-værkstedet. Sammen sikrer I planlægning og eksekvering af opgaverne for det mekaniske værksted, som består af 15 teknikere.
Dertil får du ansvar for:
- At sikre høj kvalitet og overholdelse af retningslinjer i værkstedsdriften
- Professionel kunderådgivning og høj kundetilfredshed
- Effektivitet og ordentlighed i det udførte arbejde
Som ledere varetager i ledelsesopgaven samtidig med, at I aktivt deltager i den daglige drift - både i kundemodtagelsen og i de praktiske opgaver sammen med resten af teamet. Med reference til Eftermarkedschefen, bliver du en vigtig drivkraft i det tværgående samarbejde på tværs af huset, så vi sammen sikrer den bedste kundeoplevelse.
ØJE FOR KUNDEN & MEDARBEJDERNE
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling i autobranchen og har en solid teknisk forståelse samt erfaring med planlægning og drift af et værksted. Som leder formår du at motivere og engagere dit team til at yde deres bedste - med både kvalitet og kundetilfredshed for øje.
Du er udadvendt, serviceminded og løsningsorienteret - og samtidig struktureret og klar til at tage ansvar og ejerskab.
DIN NYE ARBEJDSPLADS
Vores forhandlerkæde Terminalen er en multibrand kæde med 6 forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Aarhus er vi fra 1. januar 2026 autoriseret forhandler af Hyundai og Ford.
Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1200 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes. Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Du får blandt andet adgang til:
Gode medarbejdervilkår med pension, sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
Uddannelse og træning - Vi investerer i vores medarbejderes fremtid med træningsprogrammer og mulighed for efteruddannelse
Teamkultur - Vi har en stærk teamånd, hvor samarbejde og kollegial støtte er i fokus og hvor vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion skinner igennem, både i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
Firmature og sociale arrangementer - Deltag i vores mange arrangementer, der styrker fællesskabet
Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere.
VIL DU MED PÅ HOLDET?
Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Jeppe Bækgaard Pedersen på tlf. +45 5232 8702
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger