Struktureret Økonomiassistent til Facit Bank
Er du rutineret i Excel og stærk i regnskab/økonomi? Arbejder du struktureret og detaljeorienteret? Kan du se dig selv udfolde dine evner i en finansiel virksomhed, hvor fremdrift og udvikling er nøgleord?
Så er du måske Facit Banks nye Økonomiassistent.
Facit Bank - Din nye arbejdsplads
Facit Bank er en digital nichebank, der tilbyder forbrugslån til privatkunder. Vi er på en vækstrejse, hvor vi blandt andet for nyligt har etableret os i Norge og Sverige - og den vækstrejse vil vi gerne have dig med på.
Som et resultat af væksten og ambitionerne for vores fremtidige udvikling, udvider vi derfor vores økonomiafdeling på hovedkontoret i Odense. Med reference til Økonomichefen, bliver du en vigtig del af et fagligt dygtigt team på i alt 8 dygtige kollegaer.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø med plads til smil og humor. Samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. - Her er altid plads til at du kan sparre med kollegaerne.
Facit Bank er en arbejdsplads, hvor der er plads til at tage selvstændigt ansvar og initiativ og præge driftsopgaver samt udvikling - i tæt samspil med kolleger og ledelse.
Dine primære opgaver
Økonomifunktion varetager bogholderi-, regnskabs- og rapporteringsfunktioner for Facit Bank i både Danmark, Norge og Sverige.
Som økonomiassistent vil du varetage en vifte af økonomiopgaver, der spænder fra bogføring og bankafstemninger til medvirken i rapportering og optimering. Derudover vil du varetage selvstændige opgaver såvel som supportere på øvrige økonomiopgaver hos andre funktioner.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Håndtering af kreditorer
- Betalinger
- Bogføring
- Bankafstemninger
- Afskrivninger på materielle aktiver
- Deltagelse i klargøring til måneds- kvartals- årsregnskab
- Deltagelse i intern rapportering til direktionen og bestyrelse
- Deltagelse i optimering af processer og forretningsgange
- Dataudtræk ifm. analysefunktionen
- ad-hoc økonomi opgaver
Din baggrund og kvalifikationer
Du er måske kontoruddannet inden for regnskab/økonomi eller har en finansøkonom uddannelse. Du har god regnskabsmæssig forståelse, og er god til at sætte dig ind i økonomisystemer. Hvis du har kendskab til økonomi indenfor den finansielle verden, er det en fordel, men ikke et krav.
Rutineprægede opgaver er noget, som du trives i, og du forstår vigtigheden af, at både du og resten af dit team kommer i mål med opgaverne. Du er god til at planlægge og prioritere dine opgaver ud fra forretningsmæssige hensyn og deadlines. Som person er du omhyggelig, detaljeorienteret og ansvarsbevidst.
Hvad kan du forvente af os?
I Facit Bank går vi op i at skabe de bedst mulige rammer for, at du kan lykkedes både professionelt og socialt.
Derfor tilbyder vi dig bl.a.:
- Gode ansættelsesforhold med løn efter dine kvalifikationer og i overensstemmelse med gældende regler.
- Sundhedsforsikring og tandforsikring.
- Tilbud om pensionsordning.
- Tilbud om at være med i personaleforeningen, som står for forskellige sociale arrangementer.
- Tilbud om en god kantine- og massageordning.
- Fleksibilitet gennem hjemmearbejde et par gange om ugen - alt efter aftale.
- En god og let tilgængelig lokation helt tæt på Odense Banegård - det er derfor let at pendle, skulle du komme langvejs fra.
Er du interesseret?
Så send os din ansøgning snarest.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Der er ansøgningsfrist søndag d. 28. maj 2023, men send os din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende behandler de indkomne ansøgninger, indkalder til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Souschef Jens Andersen, på tlf. 26 14 77 33.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Tip en venAndre stillinger