Operations Director

Norrecco A/S 

Har du stærke operationel excellence kompetencer og dokumenteret erfaring med site management? Vil du have ansvaret for at sikre effektiv og lønsom drift af Norreccos pladser i Danmark? Har du kendskab til håndtering af bæredygtige krav til håndteringen af waste? 

Hos Norrecco A/S søger vi en erfaren Operations Director, som har solid brancheerfaring inden for waste, miljøreguleringer og jordhåndtering, og som kan lede og optimere Norreccos daglige drift og sikre effektivitet og lønsomhed på Norerccos behandlingsanlæg i Danmark. Dette indebærer ansvar for alt fra strategisk planlægning til optimering af driften. 

Der er tale om en central rolle, hvor rette person vil få rig mulighed for at præge Norreccos fremtidige vækst, positionering og i det hele taget fremtidige udvikling mod nye bæredygtige løsninger indenfor waste, miljø og jordhåndtering.  

Udover at sikre lønsomhed og høje operationelle standarder for Norrecco, skal du som Operations Director kunne inspirere, lede og motivere et team, der hver især har ansvaret for Norreccos behandlingsanlæg i byerne København, Odense, Kolding, Uge og Agerskov. 

Om jobbet

Som Operations Director er du ansvarlig for driften af alle Norreccos behandlingsanlæg i Danmark, herunder for opfyldelse af myndighedskrav og overholdelse af interne standarder og procedurer. Stillingen har det overordnede ansvar for at mål og krav til leverancer, produktivitet, økonomi, kvalitet, miljø, sikkerhed varetages i overensstemmelse med strategi, ESG-mål og vækstpotentiale.

Stillingen har reference til den administrerende direktør og indgår i Norreccos ledergruppe som sammen skal udvikle og vækste forretningen. 

Den rette person til jobbet er bosat i Hovedstadsområdet, men skal være klar på en del rejseaktivitet for at sikre synlighed og nærhed overfor teamet.  

Ansvarsområder

  • Sikre eksekvering på strategiske prioriterer og opfølgning på KPI’er for driften 
  • Ledelse og styrkelse af den daglige site management i dialogen med driftschefer
  • Sikre højt engagement i operationsteamet og blandt de timelønnede
  • Fremdrift af løbende forbedringsinitiativer ved hjælp af lean principper for at reducere omkostninger, øge produktivitet og forbedre effektiviteten af behandlingsanlæg
  • Drive den digitale agenda for optimering af processer og administration 
  • Overvågning og planlægning af kapacitet, arbejdskraft, materiale og maskiner
  • Styring af driftsomkostninger, herunder arbejdskraft, kapacitetsplanlægning og vedligeholdelse af udstyr
  • Prognoser for fremtidig kapacitet for maskiner og sikre tidsmæssig maskinudskiftning 
  • Sikre tæt samarbejde med salg, miljø, udvikling og QHSE
  • Sikre opretholdelse af ISO certificeringer

Hvad vi søger

  • +10 års erfaring med driftsledelse og site management i et industrimiljø
  • Stærk viden om både OPEX og CAPEX, lean management og ISO certificeringsprocesser
  • Din uddannelsesdelsmæssige baggrund kunne være maskin- eller ingeniøruddannelse

Din baggrund

Du har en solid baggrund i både operations, miljø og forretningsudvikling. Dokumenteret erfaring med at identificere og udnytte optimeringsmuligheder samt at opbygge og vedligeholde stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere. Du er en moderne og inspirerende leder, der går forrest, når det kommer til motivation, engagement og udvikling samt samarbejde på tværs af forretningen og Reconor Group. 

Hvad kan du forvente

Du bliver del af en dynamisk virksomhed i rivende vækst, der er blandt de førende i markedet indenfor miljø. Du vil arbejde sammen med ambitiøse og dygtige kolleger, der alle bidrager til at skabe en positiv arbejdskultur præget af faglighed, hjælpsomhed og sammenhold - vi sætter meget stor pris på et godt grin i en travl hverdag. Vores organisation er flad, og vi har et uformelt miljø, hvor vi værdsætter en positiv og humørfyldt hverdag. 

Ansøgning

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du også undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et. 

Lyder jobbet som noget for dig, så send dit CV med en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi forventer at besætte stillingen hurtigst muligt.

Kontakt gerne Norreccos Adm. Dir. Niels Brix e-mail: nbr@norrecco.dk eller mobil 22901325 hvis du ønsker at høre mere om jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret9. juli 2025

Ansøgningsfrist17. august 2025

KontaktNiels Brixnbr@norrecco.dk70213213

Arbejdsstedets adresseB-Vej, 2300 København S, DanmarkÅbn i Google Maps