Ambitiøs miljøkoncern søger teamlead til affaldsteamet
Kender du noget til affald?
Hos Norrecco bliver du en del af en ambitiøs miljøkoncern i rivende udvikling, der hver dag arbejder for at skabe en mere cirkulær og langtidsholdbar fremtid. For dig betyder det, at du får mulighed for både at blive fagligt udfordret og får mulighed for at bruge dine kompetencer i arbejdet med at udvikle, forankre og professionalisere vores processer og tilgange ift. affaldshåndtering.
Om rollen
Vi tilbyder en spændende stilling som teamlead for affaldsteamet, der består af 3 medarbejdere og dig. Her får du det overordnede ansvar for, at vi lever op til de lovmæssige rammer vi opererer under indenfor segmentet anlægs- og byggeaffald og vejledning af kunder og samarbejdspartnere spiller en stor rolle. Med reference til Udviklingschefen får du et alsidigt job i en virksomhed, hvor vi løbende arbejder på at forbedre os indenfor måden vi genanvender ressourcer.
Om opgaverne
- Du sikrer korrekt behandling og modtagelse af anlægs- og byggeaffald i overensstemmelse med eksterne og interne bestemmelser (Lovgivning, og respektive miljøgodkendelser pr. site).
- Du sikrer, at nye metoder for behandling tages i brug, samt sikre fuld implementering af disse
- Du rådgiver og vejleder kunder og samarbejdspartnere
- Du understøtter kollegaer i affaldsteamet, med sparring, viden og vejledning.
- Du leder og udvikler dit team
Om dig
For at få succes i jobbet, kan du sige "JA" til det meste af nedenstående:
- Du trives i en dynamisk hverdag
- Du er god til at se muligheder og problemløse
- Du arbejder struktureret og selvstændigt
- Du er god til at samarbejde og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø
- +5 års erfaring med håndtering af anlægs- og byggeaffald
- God forståelse af miljøproblematiske stoffer i byggeriet
- Erfaring med ledelse
- Kendskab til finanssystemer
- Solid bruger af microsoft Excel - datadrevet
Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig! Send gerne din ansøgning til os snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Thomas Søgård Sinding mail: tss@norrecco.dk eller telefon nr.: 6012 8183.
Ansøgningsfrist: d. 18. januar 2026.
Om Reconor Group
Reconor Group er den førende miljøservicekoncern i Danmark, hvis ekspertise hjælper kunderne med at opfylde landets høje standarder for ansvarlig og miljøsikker genanvendelse og assisterer kommunerne med affaldsindsamling. Reconor Groups grundlæggende formål er at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer og at reducere brugen af naturressourcer gennem anvendelse af principperne for cirkulær økonomi, der understøtter FN’s verdensmål.
De seneste år har Reconor Group, som er moderselskab for affaldsindsamlingsvirksomheden City Container samt jord- og
affaldsbehandlingsvirksomheden Norrecco, ekspanderet i hele Danmark og er således gået fra at være en regional logistik- og behandlingsanlægsoperatør til en topmoderne logistik- og ressourceløsningsudbyder med national dækning.
Siden december 2025 er de to nedrivningsselskaber Søndergaard A/S og Hvidberg A/S blevet en del af Reconor Group.
Sammen med Reconor Groups ejer Basalt Infrastructure Partners, som er en infrastrukturkapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore og virksomheder i Europa og Nordamerika, skal Reconor Group fortsætte ekspansionen. Med afsæt i opbygget erfaring i Danmark som førende land i EU indenfor ressourceindsamling og genanvendelse er Reconor Group klar til en vækstrejse uden for landets grænser ved at tilbyde udenlandske kunder tilsvarende miljøserviceløsninger i takt med udrulningen af fælles EU-lovgivning.
Reconor Group, herunder Søndergaard, Hvidberg, Norrecco og City Container, omsætter for ca. DKK 1,7 mia. og har mere end 800 ansatte. I alt håndterer Norrecco ca. 2 mio. tons jord og ca. 0,8 mio. tons affald, og i driften af City Container indgår ca. 200 lastbiler og ca. 31,000 containere, samt større og komplekse nedrivningsentrepriser og miljøsaneringer. For yderligere oplysninger henvises til Reconors hjemmeside, www.reconor.dk samt driftsselskabernes hjemmesider, www.norrecco.dk og www.citycontainer.dk, www.soendergaard.dk
Tip en ven