Vil du have en central rolle i at sikre et højt niveau inden for arbejdsmiljø og sikkerhed i en moderne produktionsvirksomhed? Motiveres du af at sætte retning, skabe struktur og drive en stærk sikkerhedskultur i tæt samarbejde med organisationen? Så kan dette være den rette mulighed for dig!
Om jobbet
Som Safety Manager får du det overordnede ansvar for at understøtte og promovere et højt niveau af godt arbejdsmiljø og sikkerhed på fabrikken. Du får en central rolle i at forankre en stærk sikkerhedskultur, hvor sikker adfærd er en naturlig del af hverdagen, og sikkerhed altid har første prioritet. Du bliver en nøgleperson i organisationen og fungerer som faglig sparringspartner for ledelsen og en aktiv drivkraft i udviklingen af en stærk sikkerhedskultur. Du arbejder tæt sammen med både produktion og vedligehold samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
Rollen omfatter både drift og udvikling, hvor du sikrer, at systemer, procedurer og praksis lever op til gældende lovgivning og relevante ISO-standarder.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- sikre og videreudvikle virksomhedens arbejdsmiljø- og sikkerhedsprocedurer
- drive og følge op på sikkerhedsrelaterede nøgletal og KPI’er
- sikre overholdelse af arbejdsmiljølovgivning og interne procedurer
- analysere hændelser og uheld med fokus på forebyggelse
- planlægge og gennemføre audits, inspektioner og risikovurderinger samt igangsætte forbedringstiltag
- bidrage aktivt til udvikling og implementering af sikkerhedsinitiativer i organisationen.
Om virksomheden
Virksomheden er en moderne og teknologisk orienteret produktionsvirksomhed, der med høj kapacitet og avancerede processer arbejder med løsninger, der understøtter den grønne omstilling. Som en mindre organisation arbejder man tæt sammen på tværs af funktioner og med kort afstand fra beslutning til handling. Kulturen er kendetegnet ved et stærkt fokus på sikkerhed, høj ansvarlighed, godt samarbejde og en pragmatisk tilgang til optimering og drift.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Vi søger en person med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der kombinerer stærk faglighed inden for arbejdsmiljø og sikkerhed. Du udstråler naturlig autoritet, skaber følgeskab i organisationen og inddrager aktivt medarbejderne i løsningerne.
Vi forestiller os, at du:
- har indgående kendskab til, hvordan man bygger en stærk sikkerhedskultur i et produktionsmiljø
- har solid erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed i en kompleks produktionsvirksomhed
- har indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivning og relevante standarder
- arbejder struktureret og databaseret med opfølgning og dokumentation
- har erfaring med at undersøge hændelser og foretage root cause-analyser
- er stærk i samarbejde og kommunikation på tværs af organisationen
- trives i en rolle med både ansvar, synlighed og operationel involvering.
Hos denne virksomhed får du
Du bliver en del af en organisation præget af alsidige opgaver og et dedikeret team, hvor både det faglige og sociale fællesskab prioriteres. Virksomheden har stærke ejere bag sig, hvor indsatsen for bæredygtighed er i højsædet. Kulturen er kendetegnet ved gensidig tillid, høj faglighed og en uformel omgangstone med plads til både fleksibilitet og fælles ambitioner samt et gennemgående fokus på sikkerhed i hverdagen.
Herudover tilbydes du:
- en grundig introduktion til virksomheden, hvor du hurtigt bliver en integreret del af et samarbejdsorienteret miljø
- gode udviklingsmuligheder, hvor initiativ og ansvar værdsættes
- en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer med fast løn, pension og øvrige personalegoder.
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Claus Sørensen, Lang Partners, pr. mail: CLS@langpartners.dk eller pr. telefon 40 21 77 33 eller Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Tip en venAndre stillinger