Quality Specialist/Engineer med erfaring fra en industriel produktionsvirksomhed

Hartmann Packaging A/S, Tønder, Lang Partners ApS

Vil du være en del af den globale markedsledende virksomhed inden for produktion af æggebakker? Kan du systematisk arbejde med løbende forbedringer på en fabrik i kontinuerlig drift og indgå som en vigtig brik i et team af dedikerede og kompetente kollegaer? Så er jobbet som Quality Specialist/Engineer hos Hartmann Packaging måske det rette match for dig!

Om jobbet

Som Quality Specialist/Engineer får du bl.a. ansvaret for QA-projekter med særligt fokus på løbende forbedringer. I dette job kommer du til at arbejde udviklingsrettet med kvalitetssikring af fabrikkens performance, hvor du vil indgå i et samarbejde med virksomhedens kvalitetskoordinatorer.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

  • systematisk arbejde med løbende forbedringer
  • opfølgning på kvalitetsmål og -omkostninger
  • afhjælpning af produktionsfejl gennem koordinering og prioritering af aktiviteter
  • deltage i behandlingen af kundereklamationer og kritiske afvigelser
  • vedligeholdelse og videreudvikling af kvalitetsstyringssystem for ISO9001
  • implementering af digitale kvalitetsledelsesværktøjer (webformularer og D4)
  • varetage synlig og klar kommunikation på tværs af funktioner og faggrupper.

Om Hartmann Packaging

Hartmann Packaging A/S er blandt verdens førende producenter inden for salg og produktion af støbepapemballage i højeste kvalitet til æg og frugt. Virksomheden blev stiftet i 1917, og dens markedsposition er opnået via stærke teknologiske kompetencer og indgående erfaring med produktion af støbepap siden 1936. Hartmann Packaging A/S’ teknologi og produkter gør brug af genbrugspapir og er dermed et bæredygtigt alternativ til plastemballage. Hartmann Packaging A/S er en voksende international produktionsvirksomhed med hovedkontor i Danmark og aktiviteter på tværs af Europa samt Nord- og Sydamerika. Læs mere om virksomheden her

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du har en kvalitetsfaglig baggrund suppleret med gode IT- og analytiske kompetencer. 

Som person er du positiv, teamorienteret og besidder viljen samt evnen til at tilegne dig en teknisk viden, hvad angår råvarer, produktion og processer.

Du er vedholdende, struktureret og resultatorienteret med fokus på detaljer, og du har høje standarder for dit eget og teamets arbejde. Du har en god og naturlig autoritet og en god portion gennemslagskraft, der tager afsæt i din faglighed. Samtidig er du tillidsfuld, møder dine kollegaer i øjenhøjde og inddrager dem i forandringerne.

Vi forventer, at du har

  • erfaring med kvalitetsstyringsprocesser, -metoder og -værktøjer fra en produktionsvirksomhed
  • stærke analyse- og problemløsningsevner
  • projektledererfaring
  • færdigheder på højt niveau i Microsoft Office-værktøjerne, især Excel
  • gode skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder, hvor dansk og engelsk beherskes på et højt niveau.

Rollen vil positionere dig som et naturligt bindeled i virksomheden, således at du indtager en funktion med en bred berøringsflade fra fabrikkens operationelle opgaver til tværorganisatorisk projektarbejde.

Det forventes, at du har eller tager bopæl i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens fabrik i Tønder.

Hos Hartmann Packaging får du

Du tilbydes en alsidig og udfordrende stilling i en international organisation i vækst med stor mulighed for at sætte dit præg på kvalitetsprocesserne. Du får en vigtig rolle i en produktionsvirksomhed, hvor kvalitet er øverst på dagsordenen - sammen med sikkerhed. 

Hos Hartmann Packaging er der en uformel omgangstone og en flad organisering. Her vægtes godt samarbejde og personlige relationer højt mellem alle medarbejderne i virksomheden.

Herudover tilbydes du:

  • en grundig oplæring og introduktion, der klæder dig på til jobbet
  • et spændende job med personlig og faglig udvikling, hvor du har mulighed for at påvirke egne opgaver og bidrage til stillingens udvikling - dine evner og resultater vil være en vigtig del af virksomhedens succes
  • sundhedsforsikring, en attraktiv pensionsordning samt gode løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer.     

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret4. juli 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktTonny LangTL@langpartners.dk+45 60 88 84 44

Arbejdsstedets adresseHartmannsvej 2, 6270 Tønder, DanmarkÅbn i Google Maps