Vil du stå i spidsen for at samle og videreudvikle indkøb og planlægning i én fælles afdeling? Motiveres du af en overvejende operationel rolle, hvor du kombinerer daglig eksekvering med tydelig ledelse, procesoptimering og øget automatisering af arbejdsgange? Så kan jobbet som indkøbs- og planlægningschef hos BouMatic A/S i Skjern være det helt rette for dig!
Om jobbet
Som indkøbs- og planlægningschef får du det samlede ansvar for både indkøbs- og planlægningsfunktionen i en hands-on rolle med tydeligt operationelt fokus og daglig involvering i driften. Med reference til virksomhedens General Manager/Operations Manager får du ledelsesansvar for 8 dygtige medarbejdere, som er placeret på 2 forskellige lokationer. Du får base i Skjern og har det samlede ledelsesansvar for afdelingen i både Skjern og Kolding, hvor dit fokus bliver at videreudvikle fælles retning, skabe ensartede og tydeligt definerede processer og et tæt samarbejde på tværs, så funktionerne arbejder som én samlet, stærk og velfungerende enhed.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder omfatter herudover:
- sikre robust og effektiv planlægning med høj leveringssikkerhed
- videreudvikle samspillet mellem planlægning og indkøb
- optimere indkøbsprocesser med fokus på struktur, transparens og effektivitet
- drive automatisering af planlægnings- og indkøbsprocesser
- arbejde tæt sammen med produktion, lager og øvrige nøglefunktioner
- udvikle medarbejdere og styrke kompetenceniveauet i teamet
- sikre overblik, prioritering og fremdrift i afdelingen.
Om BouMatic
BouMatic er en af verdens førende producenter af udstyr til mælkeproduktion med stærkt fokus på malketeknologi. Produktporteføljen inkluderer traditionelle malkestalde, karruseller og malkerobotter. Et andet vigtigt forretningsområde er automatiske udmugningssystemer.
BouMatic A/S i Skjern er en del af BouMatic Europe, som har afdelinger i Skjern, Kolding, Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig.
Afdelingen i Skjern fungerer som europæisk hovedkontor for Operations/Supply Chain. Med et omfattende netværk af forhandlere og servicepartnere har BouMatic en global tilstedeværelse. I Europa beskæftiger virksomheden ca. 400 medarbejdere, hvoraf 130 arbejder i Danmark - herunder 110 i Skjern.
BouMatic Europe er amerikansk ejet med hovedkontor i Madison, USA. Læs mere om BouMatic her.
Din profil og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en tilsvarende rolle inden for indkøb, planlægning eller supply chain i en produktionsvirksomhed.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har en stærk planlægningsmæssig forståelse og indsigt i materialeflow, kapacitetsstyring og leveringssikkerhed
- er systemstærk, arbejder struktureret og datadrevet og behersker ERP-systemer og relevante digitale værktøjer på et højt niveau
- har erfaring med procesoptimering og implementering eller videreudvikling af systemunderstøttelse
- har ledelseserfaring og evner at skabe engagement, retning og følgeskab i et team med forskellige kompetencer
- er tydelig, beslutningsdygtig og formår at kommunikere klart på tværs af funktioner og lokationer
- har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, i skrift og tale.
Du trives i en hands-on rolle, hvor du både er tæt på driften og samtidig sætter retning for udviklingen af både processer og organisation.
Hos BouMatic A/S får du
BouMatic A/S har høje ambitioner for arbejdspladsen og prioriterer medarbejdernes trivsel som en afgørende faktor for fortsat vækst og succes. BouMatic A/S ønsker at skabe et miljø, hvor medarbejdere med karriereambitioner får mulighed for at realisere deres potentiale inden for virksomheden.
Du bliver en del af en spændende udvikling i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø og en uformel, positiv omgangstone, hvor du indgår i et stærkt kollegialt og socialt fællesskab.
Derudover tilbydes du:
- personlig og faglig udvikling i et job med ansvar og indflydelse
- stor frihed til at præge og videreudvikle processer samt samarbejdsflader på tværs af organisationen
- sundhedsforsikring samt løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.
Vi ønsker, at du enten bor eller er villig til at bosætte dig i Skjern eller inden for 45 minutters kørsel derfra.
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Tip en venAndre stillinger