Har du solid erfaring med
kvalitetsstyring, miljøledelse og ISO-certificeringer fra en
produktionsvirksomhed? Motiveres du af at udvikle processer, sikre høj
datakvalitet og omsætte krav og standarder til konkrete forbedringer? Hos
ReSource Denmark får du en central lederrolle med mulighed for at præge
virksomhedens fortsatte udvikling og sætte retning for arbejdet med kvalitet,
miljø og datadreven procesoptimering.
Om jobbet
Som kvalitets- og miljøchef får du det
samlede ansvar for, at ReSource Denmarks produkter, processer og data lever op
til gældende standarder, myndighedskrav og kundespecifikationer. Du får ansvar for
virksomhedens ledelsessystem og ISO-certificeringer og driver
forbedringsprojekter, der løfter kvaliteten af både produkter og måden at
arbejde på. Du bliver samtidig en vigtig drivkraft i arbejdet med at sikre valide
og pålidelige produktionsdata, der kan danne grundlag for styring,
kunderapportering og dokumentation. Du bliver desuden operations-superbruger
på det kommende ERP-system og sikrer, at krav til kvalitet, miljø og data
bliver indarbejdet i systemet fra starten. Du refererer til COO, får
personaleansvar for kvalitets- og miljøteamet og bliver en del af virksomhedens
udvidede ledergruppe.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver
blandt andet at:
- udvikle og vedligeholde ledelsessystemer
samt sikre ISO 9001- og ISO 14001-certificeringer
- sikre overholdelse af miljølovgivning,
miljøtilladelser og øvrige myndighedskrav
- overvåge produktionskvaliteten og drive
forbedringsprojekter med Lean, Six Sigma eller lignende metoder i tæt
samarbejde med produktionen
- sikre valide produktionsdata,
dokumentation og rapportering til ledelse, kunder og myndigheder
- være superbruger og nøgleperson i
implementeringen af nyt ERP-system
- lede og udvikle kvalitets- og miljøteamet
samt styrke kvalitetsforståelsen i organisationen.
Om ReSource Denmark
ReSource Denmark driver Danmarks første
storskala plastaffaldssorteringsanlæg med kapacitet til at behandle 160.000
tons plastaffald om året. Anlægget blev officielt åbnet i sommeren 2024.
ReSource Denmark har store ambitioner og en vigtig rolle i den cirkulære
plastøkonomi, og den avancerede sorteringsteknologi gør det muligt at udvinde
værdifulde materialer fra plastaffald og sende dem videre til mekanisk og
kemisk genanvendelse. Læs mere om ReSource Denmark her.
Dine faglige og personlige
kvalifikationer
Vi søger
en struktureret og analytisk kvalitets- og miljøchef med en relevant teknisk
eller naturvidenskabelig uddannelse, eksempelvis kemiingeniør eller
produktionsingeniør. Du tager ansvar og formår at omsætte krav, analyser og
forbedringsmuligheder til konkrete resultater. Som leder er du tydelig og
samarbejdsorienteret og trives med at skabe engagement omkring nye
arbejdsmetoder.
Vi lægger
især vægt på, at du:
- har
minimum 5 års erfaring med kvalitets- og miljøarbejde, gerne fra en
produktionsvirksomhed
- har
dokumenteret erfaring med implementering og vedligeholdelse af ISO 9001 og ISO
14001 samt gennemførelse af audits
- har
erfaring med forbedringsprojekter og metoder som Lean, Six Sigma eller
tilsvarende
- har
stærke kompetencer inden for datavalidering, kvalitetsrapportering og teknisk
dokumentation
- har
forståelse for miljølovgivning, miljøtilladelser og myndighedskrav
- har
erfaring med ERP-systemer og kvalitetsstyringssystemer, gerne fra en
implementeringsproces
- arbejder
analytisk og struktureret og formår at gennemføre forbedringer i praksis
- kommunikerer
sikkert på både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med
personaleledelse.
Hos ReSource Denmark får du
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed, hvor du får reel
mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af kvalitets- og miljøarbejdet
og for at skabe konkrete forbedringer på tværs af organisationen.
Herudover
tilbydes du:
- en
lederstilling med direkte reference til COO og plads i den udvidede ledergruppe
- stor indflydelse på udviklingen af virksomhedens kvalitets-
og miljøledelsessystemer
- en vigtig rolle i implementeringen af nyt ERP-system og
udviklingen af datadrevne processer
- en virksomhed i en spændende vækst- og udviklingsfase
- attraktive løn- og ansættelsesvilkår.
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål?
Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget
velkommen til at kontakte Claus Sørensen, Lang Partners, pr. mail: CLS@langpartners.dk eller pr.
telefon 40 21 77 23 eller Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon
60 888 444.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at
uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende
kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Tip en venAndre stillinger