HV Tekniker

Kolding, Bayern AutoGroup A/S

Vil du være en del af en energisk virksomhed i vækst, hvor du kan udvikle dig i et ambitiøst arbejdsmiljø omgivet af dygtige kolleger?

Så er det måske dig, vi mangler som HV Tekniker til Bayern AutoGroup i Kolding!

 

HØJE AMBITIONER OG MANGE MULIGHEDER

Du bliver en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde i et professionelt og moderne bilhus, hvor vi samarbejder om at give vores kunder en service, der matcher brandets høje kvalitet.

Hos Bayern AutoGroup i Kolding får du en nøglerolle i arbejdet med fremtidens mobilitet. Som HV Tekniker bliver du specialist i højvoltsystemer på el- og hybridbiler og får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi inden for BMW og MINI.

Vi tilbyder spændende og teknisk udfordrende opgaver, hvor sikkerhed, kvalitet og faglig stolthed er i fokus og hvor du løbende får mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem målrettet uddannelse.

 

SPECIALIST MED STOR FAGLIGHED OG DISCIPLIN

Du er uddannet autotekniker eller mekaniker og har erfaring med, eller ambition om at arbejde med højvoltsystemer. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og har en naturlig respekt for de sikkerhedskrav, der følger med HV-arbejde.

Vi forventer, at du:

  • Er certificeret HV-tekniker eller ønsker at blive det
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Er en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde på værkstedet
  • Har lyst til løbende at udvikle dig fagligt

Hos os er sparring og sammenhold en naturlig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden og løfter i flok, altid med kunden i centrum.

 

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?

Du bliver en del af Nic. Christiansen Gruppen, en af Danmarks største bilkoncerner og får cirka 1.600 kolleger på tværs af organisationen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Gode medarbejdervilkår med pension og sundhedsforsikring
  • Flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Uddannelse og specialiseret træning inden for højvolt og ny teknologi
  • En stærk teamkultur, hvor værdierne ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er fundamentet for vores hverdag
  • Firmature og sociale arrangementer
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere

 

SKAL DU MED PÅ HOLDET?

Lyder det som noget for dig, og kan du se dig selv udvikle dig som HV-specialist i et moderne bilhus med høje ambitioner, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse sker efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Henrik Jespersen Kyster på tlf. 4214 1194.

 

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN 

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler. 


Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, Ford, BYD, Jaecoo, Omoda, Land Rover, Jaguar, NIO og firefly samt Honda i Finland og Baltikum. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, ERA BILER, May & Olde (pt. 12 BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Importer Finance.

Nic. Christiansen Gruppen har mere end 1.600 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn     

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret5. marts 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktEftermarkedschef: Henrik Jespersen KysterTlf: 4214 1194

Arbejdsstedets adresseTrianglen 5, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps