Vil du være med på vores fortsatte vækstrejse, og har du passion for biler og kvalitetshåndværk?
Så er det måske dig, vi søger til vores afdeling i Odense.
Skorstensgaard er en af Danmarks førende frie værkstedskæder, og vi oplever fortsat vækst. Derfor søger vi nu en dygtig og engageret automontør til teknisk klargøring af nyvogne, som ønsker at blive en del af et stærkt team med fokus på kvalitet, samarbejde og høj faglighed.
Om jobbet
Som automontør hos Skorstensgaard i Odense får du en vigtig rolle i den tekniske klargøring af fabriksnye biler, inden de leveres til kunden. Du bliver en del af et professionelt team, hvor kvalitet og detaljesans er afgørende for den gode kundeoplevelse.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Teknisk klargøring af nye biler
- Montering af ekstraudstyr og tilbehør
- Softwareopdateringer og kontrol af køretøjer
- Kvalitetssikring og slutkontrol inden levering
- Fejlfinding og mindre tekniske justeringer
- Samarbejde med kolleger omkring planlægning og levering af biler
Du får en varieret hverdag med mulighed for både faglig og personlig udvikling gennem løbende sparring og efteruddannelse.
Hvad tilbyder vi dig?
- Et moderne og professionelt arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold
- En hverdag med spændende opgaver på de nyeste bilmodeller
- Attraktive medarbejderordninger
- Løn efter kvalifikationer samt fritvalgsordning
- Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
- Sundhedssikring, pensionsordning og overenskomst
- Dygtige og hjælpsomme kolleger i et stærkt fællesskab
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet mekaniker, automontør eller har tilsvarende teknisk baggrund
- Har erfaring med biler og teknisk arbejde
- Har B-kørekort
- Arbejder struktureret og har øje for detaljen
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i teamet
- Har fokus på kvalitet og god service
Erfaring med klargøring eller montering af ekstraudstyr er en fordel, men ikke et krav.
Om Skorstensgaard - en del af Nic Christiansen Gruppen
Hos Skorstensgaard sætter vi en ære i at levere kvalitet, gennemsigtighed og prisvenlige løsninger til vores kunder. Vi er kendt for vores dedikerede medarbejdere, som altid yder det bedste.
Som autoriseret BYD-forhandler er vi en del af den grønne omstilling i autobranchen, hvor vi med stolthed repræsenterer et af verdens mest innovative elbilmærker.
Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1600 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.
Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
VIL DU MED PÅ HOLDET?
Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Driftkonsulent: Jonas Straagaard Tønder på tlf +45 7216 1760
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger