Vores nuværende elev er udlært i år, og derfor søger vi nu 1 helst 2 elever, som skal i gang med Data- og kommunikationsuddannelsen og søger praktikplads som IT-supporter
Vores IT-afdeling består af 4 engagerede medarbejdere, heraf en elev, som er i gang med 2. år af sin praktik. Vores opgave er at servicere ca. 300 brugere fordelt på hovedkontoret i Fjerritslev samt vores 10 datterselskaber rundt om i verden.
Vores platform er en kombination af stationære pc’er, bærbare pc’er, iPads og smartphones. Vi har en omfattende applikationsportefølje, dog med hovedvægten lagt på Microsoft produkter.
Dit primære fokus vil være brugersupport og at deltage i IT-afdelingens mangeartede arbejdsopgaver, så du kommer vidt omkring i dit uddannelsesforløb.
Du har gennemført en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX, HF) eller en anden erhvervsuddannelse og afslutter snarest grundforløbet på IT-supporteruddannelsen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
- Yde support til slutbrugere via telefon, mail, fejlsøgning og on-site besøg.
- Klargøring af IT-udstyr.
- Brugeradministration i Microsoft AD og øvrige Directory Services.
- Hjælpe den daglige IT-drift af server- og netværksplatform.
- Være med i IT-projekter, f.eks. implementering af nye IT-systemer og IT-infrastruktur.
Din profil
- Du er engageret og udviser initiativ
- Du kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Du brænder for at lære nyt og arbejde med IT samt IT relaterede arbejdsprocesser og metoder
- Du behersker engelsk i skrift og tale
- Du har kendskab til Microsoft Office
- Du har gåpåmod, godt humør og trives i et miljø med mange bolde i luften
- Du har kørekort og bor maks. 1 times transport fra virksomheden.
Vi tilbyder:
- En alsidig uddannelse i en spændende international virksomhed
- Masser af udfordringer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling ud fra dine interesser
- Fokus på udvikling og innovation, og hvor vi prioriterer en høj grad af medarbejderinvolvering.
- Engagerede og dygtige kolleger og et positivt arbejdsklima med en uformel omgangstone
- En virksomhed hvor fleksibilitet og frihed under ansvar er en selvfølge
- Kantineordning
Vi har mange års erfaring som praktiksted og er vant til at have elever og lærlinge. Vi lægger stor vægt på at afse de nødvendige ressourcer til at støtte og vejlede dig igennem hele dit uddannelsesforløb.
Migatronics hovedsæde ligger i Fjerritslev. Her er gode busforbindelse til både Aalborg og Thisted ligesom der er gode boligmuligheder, hvis du ønsker at bo tæt på din praktikplads.
Hvem er vi
Migatronic er en af Europas førende udviklere og producenter af svejseløsninger til manuel og automatiseret svejsning til den professionelle industri. Vi satser stærkt på produktudvikling af intelligent svejseteknologi- og software. Vi samarbejder hver dag med vores kunder om at effektivisere processerne i deres svejseproduktion og højne kvaliteten af svejsede produkter.
Migatronic har hovedkontor i Fjerritslev, Nordjylland og datterselskaber i 10 europæiske lande. I vores danske moderselskab udvikler og producerer vi svejseløsninger til en stor del af verden. I vores hovedsæde i Fjerritslev har vi mange dygtige medarbejdere, som arbejder med udvikling og design samt produktion og test, men også salg, kundesupport og service. Derudover har vi en økonomi-, IT-, marketing-, kvalitets- samt HR-afdeling, som ligeledes supporterer hele koncernen. I Aabybro har vi en afdeling, der arbejder med automatiserede svejseløsninger ligesom vi har svejseteknikere spredt i både ind- og udland der servicerer vores mange kunder i forhold til serviceopgaver efter endt installering.
Sådan ansøger du
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi modtager kun ansøgninger online og via vores jobsøgningsportal.
Ansøgningerne behandles løbende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
IT supporter Kim Thorbjørn Nielsen på tlf. 96 50 07 48
IT-operations Manager, Claus Hertel på 96 50 07 45 eller che@migatronic.dk
Tip en venDetaljer