Skæremand søges til skrot- og jernarbejde i hele landet

Kingo Karlsen A/S Publiceret 12. maj 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Kan du finde løsninger, når svaret ikke ligger lige for, og er du typen, der tager ansvar og får opgaven løst? Så har du muligheden for at blive en del af vores team som skæremand inden for skæring af jern og skrot på opgaver i hele landet.

Vi søger én der ser opgaven, tager ansvar og får den løst. Du bliver en vigtig person på pladsen, hvor du arbejder selvstændigt og bidrager til fremdriften. Sikkerhed og sund fornuft går altid forrest.

Om jobbet

Du får en hverdag med frihed under ansvar og varierende opgaver, hvor løsningen ikke altid er givet på forhånd. Det kræver, at du kan tænke praktisk, bevare overblikket og finde løsninger - også når forholdene ændrer sig.

Du kommer til at:

  • Skære jern og anden metalskrot med skærebrænder
  • Løse opgaver selvstændigt og finde praktiske løsninger på pladsen 
  • Arbejde med varmt arbejde og sikre, at det udføres korrekt og sikkert 
  • Sikre orden, sikkerhed og fremdrift 
  • Arbejde på skiftende projekter i hele landet

Vi forestiller os, at du

  • Er smed, montør eller kommer med anden relevant håndværksmæssig baggrund 
  • Har erfaring med skærebrændere 
  • Kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger på egen hånd 
  • Har en god arbejdsmoral og trives ved fysisk hårdt arbejde og tager fat 
  • Har kørekort (B) og certifikat i varmt arbejde 
  • Hvis du kan køre små maskiner som truck, Manitou, gummiged m.m., så er det en fordel

Det tilbyder vi dig

  • En timelønnet stilling med løn efter kvalifikationer og erfaring
  • Frihed under ansvar, vi stoler på, at du kan dit håndværk
  • Varierende opgaver og høj grad af selvstændighed
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og siger tingene, som de er
  • Uddannelse og kurser - vi sørger for, du får de beviser og den viden, du har brug for (fx asbest)
  • Ordnede forhold og fokus på sikkerhed

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV via "Søg dette job"-knappen. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Rekrutteringskonsulent, Anne Christine Centio Almvig på 2516 9364 eller sende en mail på acca@kingo.biz.

Om Kingo

Kingo er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med over 70 års erfaring. Med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger over hele landet løser vi opgaver fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger, inklusive vindmøller, skrot- og demonteringsopgaver. Vi har et stærkt team af specialister, der er klar til at støtte vores entrepriser. Kingo er synonym med miljøvenlig nedrivning, der skaber plads til nyt byggeri og en grønnere fremtid. Vi bidrager aktivt til branchens udvikling og er ISO-certificeret med fokus på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø. Som førende inden for genbrug og genanvendelse af byggematerialer arbejder vi konstant for at reducere ressourcespild gennem øget genbrug af materialer i deres oprindelige form.

Du kan læse mere om Kingo her på https://kingo.biz/

 

Tip en venAndre stillinger