RA artwork coordinator - Regulatory Affairs Generics

RA artwork coordinator / RA LCM, 2care4 - Generics

Til vores Regulatory Affairs afdeling i 2care4 Generics søger vi en RA artwork koordinator med et godt øje for detaljen, IT flair særligt med fokus på Adobe Illustrator og Adobe InDesign samt gode samarbejdsevner. Vi søger en ny kollega, der med et stort positivt drive ønsker at bidrage til oprettelse samt vedligeholdelse af æsker, etiketter, blisterkort og indlægssedler i en dynamisk organisation med gode udviklingsmuligheder for den enkelte. 

2care4 Group er en international virksomhed, der siden grundlæggelsen i 2005 har oplevet en hastig vækst inden for parallelimporteret samt generisk medicin, og som i dag beskæftiger ca. 350 medarbejdere fordelt i Europa. Vores hovedkontor er i Esbjerg, men i denne stilling arbejdes der primært fra vores satellitkontor i Odense.

Velkommen til 2care4 Generics

2care4 Generics er som en del af 2care4 Group en ung organisation i vækst og med spændende og store ambitioner. Som medarbejder får man i den grad muligheden for at komme med og sætte sit præg på rejsen. 

Som vores nye RA artwork koordinator bliver du en del af et mindre team i vores Regulatory Affairs afdeling, hvor vi vil samle alle opgaver relateret til lægemidlernes artwork hos dedikerede kollegaer. Du bliver dermed ikke den eneste med ansvaret for koordineringen af vores artwork, da der løbende vil komme flere nye kollegaer til teamet.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bestå af følgende:

  • Ansvarlig for oprettelse samt vedligehold af æsker, etiketter, blisterkort og indlægssedler
  • Korrekturlæsning af det udarbejdede artwork
  • Administrativ support til RA Specialister i form af f.eks. indsendelse af notifikationer til lægemiddelmyndighederne 
  • Koordinering af ordrer i tæt samarbejde med leverandører og internt med vores Supply Chain afdeling
  • Oprettelse/vedligehold af færdigvare-specifikationer til lagermodtagelse i tæt samarbejde med vores QA-afdeling
  • Vedligeholdelse af eksisterende IT-systemer og support til indførelse af nye systemer
  • Kommunikation med eksterne leverandører fra store dele af verden samt forskellige lægemiddelmyndigheder.

Hvem er du?

Din baggrund kan være grafisk, sundhedsfaglig, laboratorieteknisk eller noget helt fjerde. Herudover er regulatorisk erfaring og/eller erfaring fra medicinalindustrien en fordel, men ikke et krav. Uanset din baggrund, skal vi nok sikre dig en grundig oplæring. Det vigtigste er, at du:

  • Har en analytisk sans, er yderst grundig og har sans for detaljen. Du er interesseret og nysgerrig på mere. 
  • Er åben og ærlig, har en god portion humor og et positivt livssyn
  • Er en serviceminded teamplayer
  • Kan arbejde selvstændigt - også med mere rutineprægede opgaver
  • Trives med at strukturere og koordinere flere opgaver ad gangen, prioritere dem og sørge for at deadlines overholdes
  • Er ansvarsbevidst og prioriterer kvalitet i dit arbejde.
  • Formår at arbejde detaljeorienteret, når det kræves, og samtidig bevarer overblikket over helheden - også selvom der løbende strømmer nye opgaver til
  • Har interesse i og flair for IT og hurtigt lærer at forstå og arbejde i nye systemer. Kendskab til Adobe Illustrator og InDesign er en fordel
  • Formulerer dig klart og flydende, både skriftligt og mundtligt på såvel dansk og engelsk, og har du kendskab til et eller flere af de nordiske sprog (svensk, norsk, finsk) på skrift, er det et plus

Hvad kan vi tilbyde dig?

2care4 er en virksomhed med stor dedikation og passion for den gode forretning. Vi har fokus på udvikling af både forretningen og den enkelte medarbejder, og der er gode muligheder for at udvikle sig personligt igennem ansættelsen. Vi har ambitiøse planer for fremtiden, og vi vil gerne have dig med på holdet. Derudover kan vi tilbyde en god frokostordning, sundhedsforsikring og pension.

Interesseret?

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere, så send allerede nu din ansøgning og CV.  Ansættelsessamtaler afholdes løbende og ansættelse vil ske når den/de rette kandidater er fundet. Startdato vil være snarest muligt. 

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Regulatory Affairs Specialist, RA LCM Team Lead, Lene Elmer Hemmingsen på tlf.: 29 74 27 06, email: leh@2care4generics.dk

Tip en venAndre stillinger

Publiceret31. maj 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktIda Rise Eriksenire@2care4.dk75152900

Arbejdsstedets adresseIkke fast arbejdssted