Serviceminded ejendomstekniker søges i Åbyhøj
Har du en
håndværksmæssig baggrund, teknisk forståelse og lyst til at skabe gode rammer
for vores beboere? Så er det muligvis dig, vi søger.
Som
ejendomstekniker får du en central rolle i den daglige drift af vores
boligafdelinger i Åbyhøj.
Du bliver en
del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og deler vores faglighed. Du
får en alsidig hverdag med spændende driftsopgaver, hvor din indsats gør en
forskel for vores beboere.
Dine opgaver
vil blandt andet være:
- Reparationer i boliger og bygninger
- Daglig håndtering af driftsopgaver
og akutte driftsproblematikker
- Rekvirering af håndværkere
- Registrering og håndtering af
opgaver i vores digitale driftssystemer
- Kontakt og dialog med beboere
Vi
forestiller os, at du
- Har
en håndværksmæssig baggrund, er uddannet ejendomsservicetekniker eller har
erfaring fra en lignende stilling.
- Har erfaring med E-syn, NTI eller tilsvarende systemer
- Har en god teknisk forståelse og
kan se løsninger i den daglige bygningsdrift
- Er ansvarsbevidst og følger dine
opgaver til dørs
- Har gode kommunikationsevner og en
serviceorienteret tilgang
- Har kørekort til personbil
Vi forventer
ikke, at du kan alt fra første dag. Det vigtigste er, at du har den rette
faglige forståelse, tager ansvar og har lyst til at lære og udvikle dig sammen
med os.
Hos os får
du
- Frihed under ansvar og mulighed for
selv at præge din arbejdsdag
- Mulighed for faglig og personlig
udvikling gennem kurser og intern oplæring
- Sundhedssikring og adgang til en
aktiv personaleforening
- Sociale arrangementer på tværs af
organisationen
Hvem er vi?
AL2bolig er en
almen boligorganisation med mere end 5.000 boliger i Aarhus og Favrskov
Kommune. Vi arbejder hver dag for at skabe gode hjem og attraktive
boligområder, hvor mennesker trives.
Vi tror på, at
de bedste resultater skabes i fællesskab, og vores arbejde bygger på vores
fælles vision:
"Vi skaber
stærke fællesskaber med plads til mangfoldighed og respekt for den
enkelte."
Det gælder både
i mødet med vores beboere og i samarbejdet med vores kolleger.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med
løn i henhold til overenskomsten mellem ESL og BL - Danmarks Almene Boliger.
- Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
- Tiltrædelse:
Efter aftale
Har du
spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Johnny
Schultz på js@AL2bolig.dk
eller 88 80 51 28 eller driftsleder Jonas Aas Sørensen på jos@AL2bolig.dk eller 60 29 43 31.
Vi tillader os at tage
stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Stillingen skal søges via AL2boligs hjemmeside www.AL2bolig.dk
Tip en ven