Social- og Sundhedsassistent

Ringkøbing Plejehjem, Ringkøbing Plejehjem

 

Social- og sundhedsassistent søges til Ringkøbing Plejehjem, primært dagvagt

 

Ringkøbing Plejehjem er en del af Danske Diakonhjem. 

Vi er et selvejende plejehjem med et meget fint samarbejde med Ringkøbing Skjern Kommune.

Vi er en mangfoldig personalegruppe, bestående af  3 teamledere, som er sygeplejerske, sekretær, køkkenleder, aktivitetsmedarbejder, plejepersonale, både SSA og SSH, køkken- og ernæringsassistenter, husassistenter, ufaglærte, pedeller, ungarbejdere og forstander.

Du får mulighed for i fællesskab og i et tværfagligt samarbejde at yde pleje, omsorg og sundhedslovsopgaver  af høj kvalitet til glæde for vores beboere. Du vil opleve, at der er en stor grad af frihed til at iværksætte meningsfulde tiltag, og du får mulighed for at sætte dit personlige præg på et godt arbejdsmiljø med på ordentlighed, rummelighed og imødekommenhed.

Vi søger en kommende medarbejder, som kan tage afsæt i Danske Diakonhjems værdier, som bl.a. betyder:

  • Vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt.
  • Vi styrker det enkelte menneskets identitet og betragter hinanden ligeværdigt.
  • Vi respekterer andres holdning, mening, værdier og levevis.
  • Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

For at beboerne kan opnå livskvalitet, skal medarbejderne, som yder hjælpen og omsorgen ligeledes trives. Vi arbejder til stadighed for et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor Social Kapital (Retfærdighed, tillid og Samarbejde) er i højsædet.

Vi søger en som:

  • Har lyst til, og er motiveret for at arbejde med ældre mennesker og være en aktiv del af at skabe et individuelt defineret godt liv for denne gruppe af befolkningen med fokus på det gode hverdagsliv med afsæt i vores værdier.
  • Er medansvarlig for at implementere god dokumentationspraksis
  • Er god til at planlægge, koordinere og uddelegere opgaver for dig selv samt øvrigt plejepersonale.
  • Er positiv, autentisk, engageret, kvalitetsbevidst og har evig lyst til at være i bevægelse
  • Med fordel kender omsorgssystemet Nexus
  • Har gode relationelle og kommunikative kompetencer, og er topmotiveret for at samarbejde med de øvrige ansatte, uanset faggruppe og derved sikre gode dage for beboerne samt et sundt og godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde:

  • En velfungerende organisation. En arbejdsplads med en uformel omgangstone og synlig ledelse i øjenhøjde
  • Stor medbestemmelse på egen arbejdsdag, og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på Ringkøbing Plejehjem.
  • Værdier, som vægtes højt og til stadighed holdes op imod praksis
  • Dejligt samarbejde med de ældre, unikke mennesker, som er beboere hos os
  • Udvikling og konstant optimering for at kunne bruge ressourcerne bedst muligt
  • En fantastisk sundhedsforsikring og andre personalegoder
  • Selvtilrettelagt arbejdstid. Vi afholder forhandlingsmøder hver 6. uge

Du skal søge jobbet, hvis du vil arbejde et sted, hvor du:

  • Kan være med til at skabe kulturen, aktivt arbejde med vores værdier og sætte præg på den gode stemning med en humoristisk tilgang
  • Har ledere og kolleger, som sætter mennesket forrest frem for regler og systemer
  • Møder mennesker med tillid og imødekommenhed, så alle føler sig velkomne på Ringkøbing Plejehjem
  • Vil få mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson, og hvor der er højt til loftet 
  • Vil opleve, at alle ansatte er lige meget værd

Ansættelsesstart d. 1. april eller tidligere

Frist for ansøgning: 21.2 kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt d. 26.2  (10.00-16.00)

Timetallet vil være til drøftelse, men gerne 30 timer

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og kvalifikationer (FOA). Ønsker du at vide mere om stillingen, kan forstander Rikke Strunge Mizrahi kontaktes rsm@diakon.dk 

Se ligeledes på vores hjemmesider www.diakonhjem.dk eller www.ringkobing-plejehjem.dk

Tip en venMere om stillingenAndre stillinger

Publiceret28. januar 2025

Ansøgningsfrist21. februar 2025

KontaktRikke Strunge Mizrahi rsm@diakon.dk9674 1200

Arbejdsstedets adresseBellisvej 19, 6950 Ringkøbing, DanmarkÅbn i Google Maps