Fullstack-udvikler

DM Greenkeeping, DM Greenkeeping Danmark A/SPubliceret 8. oktober 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Fullstack-udvikler

Vil du være med til at udvikle digitale løsninger og drive den teknologiske udvikling i DM Greenkeeping.

Hos DM Greenkeeping Danmark A/S får du mulighed for at omsætte idéer og forretningsbehov til brugbare digitale løsninger, som gør hverdagen enklere for både medarbejdere og kunder.

Som vores nye fullstack-udvikler bliver du en central del af vores fortsatte teknologiske udvikling. Du kommer til at udvikle og vedligeholde digitale løsninger, bidrage til vores digitale infrastruktur og være med til at integrere automatisering og AI-baserede funktioner i den daglige drift.

Du bliver tæt samarbejdspartner med vores CTO og COO og kollega med vores eksisterende fullstack-udvikler. Samtidig får du en bred kontaktflade på tværs af organisationen. 

Din rolle

Som fullstack-udvikler arbejder du med udvikling og videreudvikling af digitale løsninger på tværs af hele udviklingsprocessen - fra behov og idé til implementering, test og løbende forbedringer.

En af de konkrete opgaver bliver udvikling og vedligeholdelse af vores Field Service Management-system, som anvendes i driften. Udviklingen vil i første omgang primært være webbaseret, men kan på sigt også omfatte mobile apps. 

Du bliver samtidig medansvarlig for videreudviklingen af vores digitale infrastruktur baseret på microservices/composable architecture. 

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling, vedligeholdelse og forbedring af applikationer på både front-end og back-end.
  • Udvikling og vedligeholdelse af API-integrationer.
  • Arbejde med DevOps, cloud, cybersikkerhed og driftsstabilitet.
  • Omsætning af forretningsbehov til stabile og brugervenlige digitale løsninger.
  • Test, quality assurance, fejlfinding og løbende forbedringer.
  • Håndtering af interne tickets vedrørende fejl og udviklingsønsker.
  • Teknisk dialog og samarbejde med eksterne udviklingspartnere.
  • Dokumentation og struktur i udviklingsarbejdet.
  • Bidrage til automatisering og anvendelse af AI i vores systemer og arbejdsgange. Ny full-stack-udvikler Q4 2026

Din profil

Du trives med at tage ansvar for både detaljen og den større sammenhæng. Du er nysgerrig på, hvordan teknologi kan gøre en konkret forskel, og du har lyst til at udfordre eksisterende arbejdsgange, når de kan gøres smartere eller mere effektive.

Du arbejder struktureret og selvstændigt og kan drive udviklingsopgaver fra idé til implementering. Samtidig trives du med samarbejde og kan kommunikere tekniske problemstillinger i et klart og jordnært sprog til kolleger med forskellige fagligheder.

Vi forestiller os, at du har minimum 3-5 års erfaring med softwareudvikling, og at du er vant til at tage selvstændigt ansvar for dine opgaver. 

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har erfaring med flere af følgende teknologier:

Generelt: GIT
Frontend: HTML, CSS, JavaScript og gerne TypeScript
Backend: JavaScript, PHP og objektorienteret programmering (OOP)

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med nogle af følgende:

Node.js/NPM · MVC · AdonisJS · Laravel · PostgreSQL/MySQL · S3 bucket storage · Docker · TDD · RESTful API/CRUD · Linux · AI-drevet udvikling.

Det vigtigste er dog ikke, at du kan sætte flueben ved alt. Vi leder efter en erfaren udvikler med et solidt teknisk fundament, som har lyst til at lære nyt og være med til at udvikle vores tekniske setup.

Vi tilbyder

  • En rolle med stor indflydelse på vores digitale og teknologiske udvikling.
  • Tæt samarbejde med ledelsen og vores eksisterende fullstack-udvikler.
  • En pipeline af konkrete udviklingsopgaver, hvor løsningerne bliver brugt i praksis.
  • Mulighed for både teknisk fordybelse og forståelse for forretning og brugere.
  • Mulighed for faglig udvikling og specialisering inden for bl.a. AI og intern systemudvikling.
  • En fleksibel arbejdsplads med stærkt fællesskab, godt humør og plads til forskellige fagligheder.

Lyder det som noget for dig? 

Så glæder vi os til at høre fra dig - og måske byde dig velkommen som en del af DM Greenkeeping.

Opstart: 01.12.26 eller efter aftale. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette kandidat- så vent ikke for længe!

 Alle ansøgninger skal indsendes via vores jobportal  

Tip en venDetaljer

Græsteknisk Kundespecialist

Kolding, DM Greenkeeping Danmark A/SPubliceret 20. juli 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Græsteknisk Kundespecialist - den dybe dialog og den rigtige vurdering 

DM Greenkeeping A/S - Kolding (Løbende ansættelse)


Vil du være den person, der tager de længere, mere nærværende og faglige kundedialoger - og sikrer, at kunden føler sig set, forstået og hjulpet hele vejen? Vi søger en græsteknisk kundespecialist, der kan tage over, når en sag kræver mere tid, mere faglighed og en mere personlig tilgang end vores almindelige kundeservice kan nå i en travl hverdag.

Du bliver den, der vurderer, om en sag skal håndteres som reklamation, kompensation, opfølgning - eller om der skal sendes en supervisor ud fysisk. Du har formentlig en baggrund indenfor de "grønne fag" og har en grundlæggende viden og interesse for naturen og overblikket til at træffe de rigtige beslutninger.


Dine primære opgaver er at:

• Tage de længere og mere komplekse kundedialoger om græsservice og græsviden

• Sikre, at kunden føler sig set, hørt og taget alvorligt - også når sagen er udfordrende

• Vurdere, om sagen skal håndteres som reklamation, kompensation, opfølgning eller fysisk besøg

• Skabe ro og tryghed hos kunder, der har tilbagevendende eller komplekse udfordringer

• Dokumentere vurderinger og sikre korrekt overlevering til drift, supervisor eller 2. level support

• Sparre med kundeservice, så de kan sende de rette sager videre til dig

• Bidrage til at forbedre kundeoplevelsen og vores interne processer


Vi forestiller os, at du:

• Har god forståelse for græsservice, naturviden eller lyst til at lære det

• Er stærk i dialog og kan skabe tillid og klarhed i samtaler

• Har tålmodighed og evnen til at gå i dybden med kundens situation

• Kan træffe sikre vurderinger uden selv at udføre græsteknisk fejlsøgning

• Taler og skriver dansk - tysk og engelsk er en fordel

• Har erfaring fra kundeservice, rådgivning, support eller lignende (ikke et krav)

• Trives i en rolle, hvor relationer og faglighed går hånd i hånd

• Er fleksibel i højsæsonen (marts-august)


Vi tilbyder:

• En rolle med stor betydning for kundernes oplevelse

• Grundig oplæring i græsteknik, robotplæneklippere og vores servicekoncepter

• Et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø

• Mulighed for faglig udvikling og specialisering

• En arbejdsplads med fokus på kvalitet, ordentlighed og glade kunder


Praktisk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Nadia Holm Skytte - Kundeservice ansvarlig   

T: 69162063

E: nhs@dmgreenkeeping.dk

Arbejdssted: Egtvedvej 8, 6000 Kolding. 

OBS - Alle ansøgninger skal indsendes via vores jobportal - www.dmgreenkeeping.dk/pages/job

(Løbende ansættelse)


Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.