Service-projektleder til serviceafdeling

Roskilde, airteam

airteam i Roskilde/Kastrup Lufthavn er på udkig efter en service-projektleder, der skal sikre fortsat drift af serviceafdelingen, styring af mindre projekter og sikre værdiskabende løsninger for vores kunder. En del af rollen vil være at bidrage til den vækst, vi ønsker at skabe i og omkring CPH Lufthavn, hvorfor vi forventer, at du som minimum arbejder én fast dag om ugen fra vores lokation i lufthavnen.

Udover at skabe et godt indeklima til gavn for danskernes sundhed, er vores mission at blive Nordens foretrukne ventilationspartner. Vi specialiserer os i at designe, implementere og servicere ventilationsløsninger til en bred vifte af byggerier, herunder lejlighedskomplekser, hospitaler, kontorhuse, fabrikker, hoteller og medicinalfirmaer.

Om stillingen og dine ansvarsområder

Som service-projektleder vil du assistere servicechefen, hvor teamet består af 5 serviceteknikere og 3 servicekoordinater. I dette job skal du motiveres af at opsøge nye muligheder og være med til at udvikle forretningen. Du er ikke bange for at tage initiativ, åbne nye døre og omsætte muligheder til konkrete projekter. Jobbet vil kræve en kombination af stærk teknisk indsigt, ledelse og kundefokus - derudover bl.a.:      

  • Planlægning og prioritering af serviceopgaver i afdelingen
  • Sikre effektiv drift, herunder bemanding og ressource styring
  • Teknisk support og sparring til teknikerne i marken og med kunderne
  • Styring af mindre projekter som fx energioptimering, mindre ombygninger eller lign.
  • Sikre god kommunikation mellem serviceteknikere, servicekoordinatorer og kunder

Din profil

airteam søger en pålidelig, udadvendt, relations skabende og serviceminded service-projektleder, der formår at være bindeleddet mellem kontoret, teknikerne og kunderne. Du motiveres af at skabe resultater og levere på et højt teknisk serviceniveau. Vi forventer, at du:

  • Har en baggrund som maskinmester, ingeniør, VVS-installatør eller lignende. Du kan i dag arbejde som servicetekniker eller montør, og går med en drøm om at prøve kræfter med jobbet
  • Har erfaring fra ventilationsbranchen i en lignede lederrolle
  • Er rutineret i IT og erfaren bruger af Office-pakken
  • Har gyldigt kørekort

Det tilbyder airteam dig

Hos airteam bliver du en del af Danmarks største ventilationsentreprenør med en stabil og veldrevet forretning. Vi tror på, at stærke relationer og solidt teamwork er nøglen til succes. Vores kultur er præget af frihed under ansvar, godt humør, vidensdeling og muligheder for personlig og faglig udvikling. Derudover kan du forvente:

  • Et spændende job med udfordringer i et dynamisk miljø
  • Samarbejde med dygtige og motiverede kollegaer
  • En arbejdsplads der har fokus på sundhed og trivsel
  • Videreuddannelse og kurser gennem airteam Academy
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer
  • Pensionsordning, tandforsikring samt sundhedsforsikring

 

Tip en venAndre stillinger

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktServicechef Henrik Albertsen5117 5371

Arbejdsstedets adresseLangebjergvænget 4, 4000 Roskilde, DanmarkÅbn i Google Maps