Juridisk chef til Milton Huse

Administration, Milton Huse A/SPubliceret 2. oktober 2026
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Juridisk chef til Milton Huse

Vil du være den juridiske sparringspartner i en af Danmarks største husbyggere og arbejde tæt på både forretningen, projekterne og beslutningerne?

Milton Huse søger en juridisk chef, der får det overordnede ansvar for at varetage virksomhedens juridiske interesser og samtidig bliver en vigtig kommerciel sparringspartner for organisationen.

Det er en central rolle, hvor du kommer tæt på både ledelsen og den daglige forretning. Du skal kunne omsætte jura til løsninger, der fungerer i praksis og have lyst til at være en del af forretningen frem for at sidde på sidelinjen.

En alsidig juridisk rolle

Som juridisk chef får du en bred kontaktflade på tværs af Milton Huse. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Besvarelse og håndtering af advokatskrivelser og juridiske henvendelser, bl.a. i forbindelse med salg og opførelse af huse
  • Juridisk rådgivning i forbindelse med køb af byggejord og ejendomme
  • Entrepriseret og entreprisekontrakter
  • Ansættelsesretlige spørgsmål
  • Gennemgang, udarbejdelse og forhandling af kontrakter og aftaler
  • Juridisk understøttelse af virksomhedens projekter og kommercielle aktiviteter
  • Sparring med ledelsen og organisationens øvrige funktioner
  • Ad hoc juridiske og kommercielle problemstillinger, som opstår i en dynamisk virksomhed

 Du får samtidig mulighed for at være med til at videreudvikle virksomhedens juridiske setup, processer og standarder, så juraen bliver en naturlig og værdiskabende del af forretningen.

Faglige og personlige egenskaber

Vi forestiller os, at du har en juridisk kandidatuddannelse og gerne flere års relevant erfaring fra eksempelvis en advokatvirksomhed, en ejendoms- eller byggevirksomhed eller en anden kommerciel organisation.

Vi lægger særligt vægt på erfaring med:

  • Entrepriseret
  • Køb og salg af fast ejendom
  • Kontraktforhandling og aftaler
  • Kommerciel juridisk rådgivning

Det er ikke et krav, at du er advokat. Er du advokat, har du naturligvis mulighed for at opretholde advokattitlen, hvis du ønsker det.

Som person er du pragmatisk, forretningsorienteret og god til at kommunikere juridiske problemstillinger på en måde, som alle i organisationen kan forstå. Du kan både gå ned i detaljen, når det er nødvendigt, og løfte blikket og se den kommercielle sammenhæng.

Du skal have lyst til at tage ansvar og være den, kollegerne går til, når der opstår en juridisk problemstilling. Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét, men at du har en stærk juridisk faglighed, sund dømmekraft og lyst til at finde løsninger.

Du bliver en del af Milton Huse

Milton Huse er et landsdækkende byggefirma, der siden 2013 har hjulpet mere end 3.000 familier med at realisere drømmen om et nyt hjem. Virksomheden tegner og opfører personlige typehuse i hele Danmark og har i dag mere end 100 medarbejdere.

Dit arbejdssted bliver hovedkontoret i 8723 Løsning, hvor også den byggetekniske afdeling og en stor del af organisationen er samlet. Herfra drives en virksomhed med korte beslutningsveje, stærk faglighed og en kultur, hvor man hjælper hinanden og tager ansvar.

Vi er en virksomhed i udvikling, hvor der er kort fra idé til handling. Derfor får du også mulighed for at præge både din egen rolle og måden, vi arbejder med jura på i Milton Huse.

 Vi tilbyder

  • En central rolle med direkte kontakt til ledelsen
  • Stor selvstændighed og mulighed for at præge funktionen
  • En bred og varieret juridisk hverdag
  • Mulighed for at arbejde tæt på både ejendoms-, bygge- og salgsforretningen
  • En uformel organisation med korte beslutningsveje
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

 Lyder det som dig?

Hvis du motiveres af at bruge din juridiske faglighed tæt på den kommercielle virkelighed og gerne vil have en rolle, hvor du kan gøre en konkret forskel for hele organisationen, hører vi gerne fra dig.

Send ansøgning og dit CV hurtigst muligt, der afholdes samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Michael Beck på 20 60 68 48.

 Læs mere om Milton Huse

 

Tip en venDetaljer

Er du bygningskonstruktørstuderende og søger praktikplads for 6. semester, for 1. halvår 2027?

Tegnestue, Milton Huse A/SPubliceret 21. september 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Er du bygningskonstruktørstuderende og søger praktikplads for 6. semester, for 1. halvår 2027?

Hos Milton Huse søger vi en engageret praktikant til vores Tegnestue afdeling i Ringsted, er det dig? 

Om Milton Huse 

Du bliver del af et stærkt team, hvor vi hver dag arbejder med at realisere unikke boliger for vores kunder og ikke to er ens. Vi bygger ikke bare huse, vi skaber personlige hjem med udgangspunkt i den enkelte kundes ønsker og behov. Samtidig er vi drevet af en kultur, hvor orden, samarbejde og godt humør er fundamentet for hverdagen. 

Vi trækker på mere end 30 års erfaring fra branchen, så vi tør godt kalde os specialister, når det kommer til nybyggeri. 

Din praktik hos os
Som praktikant hos os får du en aktiv rolle i projekteringen af nye boliger på Sjælland. Du vil arbejde tæt sammen med tegnestuen på tværs af organisationen og få indsigt i hele processen fra idé til myndighedsbehandling til hovedprojekt.

Du kommer blandt andet til at:

  • Tegne og projektere huse i Revit.
  • Deltage i dialog og sparring omkring kundernes ønsker og behov.
  • Arbejde med ansøgning om byggetilladelser, sagsbehandling og dialog med kommuner.
  • Teknisk rådgivning og dialog med interne bygherrerådgiver og evt. tegnemøder med bygherre.
  • Bidrage til at sikre en høj kvalitet og en god kundeoplevelse.

Hvem er du?
Du er i gang med uddannelsen til bygningskonstruktør og går på 5. semester - måske har du også en håndværksmæssig baggrund. Du er nysgerrig på at lære, og du motiveres af at omsætte teori til praksis. 

Vi forestiller os, at du:

  • Du skal have interesse for projektering i Revit, da dette vil være en stor del af hverdagen. 
  • Brænder for at skabe og udvikle gode løsninger.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
  • Trives i samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet.

Hvorfor vælge Milton Huse?
Hos os får du ikke bare en praktikplads - du får en hverdag med ansvar, udvikling og masser af læring. 

Du bliver en del af et engageret team med en bred kontaktflade, hvor vi spiller hinanden gode og har det sjovt undervejs.

Vi har en klar ambition: Vi vil være blandt de bedste i branchen og arbejder målrettet hver dag for at nå dertil.

Vil du med på holdet?
Send ansøgning og dit CV hurtigst muligt, der afholdes samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Martin Wandborg Helbo - Tegnestueleder for Sjælland - Tlf.: 2779 0558 - Mail: mbh@miltonhuse.dk

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.