Brand Manager BYD

Field's København S, BYD

Vil du være med til at motivere og coache et team af dedikerede kollegaer, så I sammen skaber de bedste oplevelser for alle der besøger BYD Pioneerstore i Fields? Er du en stærk relations skaber med fokus på kundetilfredshed i særklasse, og vil du være en del af et nyt fremadstormende bilmærke i Danmark der repræsenterer høj kvalitet og banebrydende teknologi? Så læs videre. 

BYD (Build Your Dreams) er et kinesisk el-bilsmærke, der gjorde sin entre i Danmark i slutningen af 2022 og med 4 stærke modeller på programmet og flere på vej, vokser efterspørgslen dag for dag.  

Vi søger nu en Brand Manager til vores Pioneer store i Fields. Med reference til Sales Manager for BYD Danmark, bliver du sammen med vores team af deltidsmedarbejdere i vores Pioneer store, ansvarlig for den videre udvikling af salget og driften i vores lokale BYD forretning som ligger i shoppingcenteret, Fields. Butikken er med andre ord ikke placeret på samme måde som en traditionel bilforretning og med et besøgstal i centeret på langt over 1 mio. besøgende om året, bliver det din fornemste opgave at skabe gode resultater, se muligheder og danne stærke relationer i den daglige kontakt med de besøgende. 

Herunder: 

  • Ansvarlig for daglig facilitering af prøvekørsler og opfølgning på leads 
  • Konvertering af centerets besøgende til kunder 
  • Opnåelse af salgsmål og høj kundetilfredshed på vores modelprogram (inkl. salg af serviceaftaler og finansieringer) samt varetage tilhørende ordrehåndtering og levering af biler 
  • KPI-indberetning i henhold til fastsatte målsætninger for butikken 
  • Løbende træning og coaching af teamet i butikken som alle er på deltid - du skal være glad for at lede, motivere og træne unge mennesker
  • Ansvarlig for at vi overholder BYD’s standarder i butikken og at vi følger de kortlagte processer
  • Aktivt søge muligheder for at BYD brandes optimalt og lokalt i centeret - løbende dialog med centermanagement omkring events og ideer 
  • Sammen med teamet i butikken være first point of contact når BYD Support lukker telefonen kl. 16.00 i hverdagene og frem til butikken lukker kl. 20.00
  • Periodisk deltagelse på messer og events rundt om i Danmark på vegne af BYD i Danmark

Vi sikrer du er klædt godt på til dit nye ansvarsområde med intensiv produkttræning og løbende udvikling i din rolle. Du vil derudover få en masse kollegaer i den landsdækkende forhandlerkæde. Terminalen, som forhandler og servicerer BYD og som med højt engagement og stor faglighed rådgiver vores kunder. 

 

RELATIONSOPBYGGENDE OG MÅLRETTET 

For at få succes i stillingen er du en proaktiv holdspiller der brænder for at give kundeservice i verdensklasse og med fokus på den gode kundeoplevelse. Du har forventeligt erfaring fra en lignende stilling som salgskonsulent og evt. med at par års erfaring fra bilbranchen, men det kan også være du kommer med en anden indgangsvinkel og er klar på en stejl indlæringskurve. Som person er du udadvendt, opsøgende og kan skabe tillidsfulde relationer - både i vores forretning, de sociale medier og gennem teamet i butikken. Du arbejder målrettet, struktureret og har et skarpt overblik. Endeligt er du i besiddelse af et stort drive, der kan levere på vores ambitiøse planer.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du allerede kender til Autodesktop, Carbuddi og gerne til finansieringsberegninger. Sidst men ikke mindst, har du lyst til at agere spillende træner i hverdagen for de deltidsansatte som du vil have det daglige ansvar for i butikken. 

BYD Pioneerstore er beliggende i shoppingcenteret i Fields på Amager, og butikken følger centerets åbningstider som er alle ugens dage fra kl. 10.00-20.00. Centeret holder lukket på helligdage hvor du også selv holder fri. Stillingen er en fuldtidsstilling og det forventes at du løbende arbejder i weekender da der oftest er flest besøgende og for at sikre at teamet får den nødvendige sparring og træning på alle tidspunkter. Du vil typisk selv bemande butikken i hverdagene fra kl.10.00 og frem til eftermiddag hvor der møder deltids kollegaer ind, men du får selv indflydelse på tilrettelæggelsen og står selv for at vagtplanlægningen går op. 

 

VIL DU MED PÅ HOLDET? 

Lyder ovenstående som en spændende mulighed for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Samtalerne afholdes løbende med tiltrædelse snarest muligt og har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Sales Manager, Charlotte Ejlertsen, tlf. 93969606 eller på mail: chaejl@bydauto.dk

 

Hvem er BYD?  

BYD er en højteknologisk virksomhed med en klar ambition om skabe teknologiske innovationer, som skal bidrage til en mere miljøvenlig fremtid. På trods af at BYD er stadig er et nyere navn i Danmark, er brandet på verdensplan et af de bedst sælgende elbilbrands og var i fjerde kvartal 2023 verdens bedst sælgende elbilsbrand.

Som medarbejder hos BYD Danmark bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.   

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn     

  

 

 

 

 

Tip en ven

Publiceret22. april 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktSales Manager, Charlotte Ejlertsen9396 9606

Arbejdsstedets adresseArne Jacobsens Allé, 2300 København S, DanmarkÅbn i Google Maps