Fast dagvagt: SSA til Friplejehjemmet Asbjørn i Tornby
Drømmer du om et job, hvor din faglighed virkelig gør en forskel - og hvor nærvær og livsglæde ikke bare er ord, men en del af hverdagen?
Hos os på Friplejehjemmet Asbjørn søger vi en SSA til fast dagvagt, som vil være med til at skabe trygge, meningsfulde og levende dage for vores beboere. Her får du mulighed for at bruge både din faglighed og din menneskelighed i et tæt samspil med kolleger og beboere.
Lyder det som noget for dig? Så er det måske lige præcis dig, vi mangler på holdet.
Lidt om stillingen:
- Der søges 1 faglært social- og sundhedsassistent.
- Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer pr. uge.
- Der arbejdes hver 2. weekend i ulige uger.
- Tiltrædelse snarest muligt.
Faglige kompetencer:
- Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent.
- Kendskab til CURA er en fordel, dog ikke et krav.
Personlige kompetencer:
- Kunne arbejde i dagvagt
- Være ansvarsbevidst
- Være mødestabil
- Kunne navigere i en travl og dynamisk hverdag
- Være struktureret, målrettet og systematisk
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Samtaler afholdes:
Løbende
Forventet tiltrædelse:
Hurtigst muligt eller senest d. 1. juli
Om Friplejehjemmet Asbjørn
Asbjørn er et moderne og levende friplejehjem, der slog dørene op den 1. august 2025. Her har vi skabt et hjem - ikke bare en arbejdsplads - hvor der er plads til både faglig stolthed, varme grin og ægte relationer.
Hos os er beboerne altid i centrum. Vi arbejder ud fra værdien om, at hver enkelt beboer er herre i eget liv. Det betyder, at vi møder mennesker med respekt, nysgerrighed og tid til det, der virkelig betyder noget i deres hverdag.
Hverdagen på Asbjørn er præget af aktivitet og fællesskab. Dygtige kolleger, engagerede pårørende og frivillige bidrager alle til en atmosfære, der summer af liv og nærvær.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af SSA’er, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter og SSH’er. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og prioriterer både faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø med respekt og humor i hverdagen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Konstitueret forstander Dorte Bundgaard Olesen 24697845 eller mail dobo@fpasbjoern.dk.
Læs mere om os på facebook og vores hjemmeside.
Der vil blive indkaldt løbende til samtale indtil rette vedkommende er valgt.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Tip en venAndre stillinger