Salgschef til nyt Zeekr-showroom i Odense
Vil du stå i spidsen for et nyt luksusmærke og være med til at forme fremtidens elbilsoplevelse på Fyn?
Via Biler udvider med vores anden Zeekr-forretning i Danmark - denne gang i Odense. Vi søger derfor en ambitiøs og passioneret salgschef, der vil være med til at bygge og lede vores nye Zeekr-showroom, når dørene åbner til januar 2026.
Om stillingen
Som salgschef bliver du frontfigur for Zeekr Odense - et showroom dedikeret til elektrisk luksus, design og teknologi. Du får ansvaret for at opbygge og lede et dedikeret salgsteam, skabe stærke kundeoplevelser og sikre, at Zeekr bliver et naturligt valg for fynske bilkøbere med høje forventninger til kvalitet og service.
Du bliver en del af Via Biler-koncernen, der allerede driver Zeekr Copenhagen og repræsenterer stærke mærker som Volvo og Polestar. Sammen med vores marketing- og serviceteams bliver du en nøglespiller i at etablere og udvikle Zeekr som brand på Fyn.
Dine primære ansvarsområder
- Opbygning og daglig ledelse af Zeekr-salgsteamet i Odense
- Skabe exceptionelle kundeoplevelser i showroomet
- Drive salg og sikre høje resultater gennem rådgivning og relationsskabelse
- Samarbejde med marketing, aftersales og hovedkontor om lancering og drift
- Løbende rapportering og performanceopfølgning til branddirektøren for Zeekr
Vi leder efter dig, der
- Har erfaring med ledelse og/eller salg inden for bilbranchen - gerne premiumsegmentet
- Er passioneret omkring elbiler, design og innovation
- Motiveres af at skabe resultater gennem mennesker og kundeoplevelser
- Har et naturligt forretningsdrive og en struktureret tilgang til salg
- Kommunikerer professionelt og engageret - både med kunder og kolleger
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at stå i spidsen for et helt nyt premium-brand på Fyn
- Et moderne showroom i inspirerende omgivelser
- Et stærkt bagland i en solid, fremtidsorienteret bilkoncern
- Attraktiv lønpakke med bonusordning
- Mulighed for personlig og faglig udvikling i et voksende marked
Om Zeekr og Via Biler
Zeekr er det nyeste luksusmærke i Geely-koncernen, som også står bag Volvo og Polestar. Mærket er udviklet og designet i Gøteborg og kombinerer skandinavisk design, avanceret teknologi og elektrisk performance i særklasse.
Via Biler er en af Danmarks største bilforhandlere med over 40 års erfaring og afdelinger på tværs af landet. Vi arbejder målrettet på at forme fremtidens mobilitet - med fokus på elbiler, digitalisering og trygge kundeoplevelser.
Er du klar til at tage styringen?
Send din ansøgning og CV via viabiler.dk/job senest 30. november 2025
Vi indkalder løbende til samtaler - så søg hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
René Kragelund, direktør for Volvo, Polestar og Zeekr hos Via Biler, på tlf. 50 60 26 25.
Tip en venAndre stillinger