Chefkonsulent til træning i salg og adfærd

Finanssektorens Uddannelsescenter 

Brug dine evner som underviser og facilitator til at styrke udviklingen af mennesker og organisationer i finanssektoren.  

 

Vi leder efter en dygtig kollega, der kan hjælpe vores kunder, når de skal styrke deres kompetencer inden for salgspsykologi, personlig udvikling og kommunikation.

Du bliver en del af et inspirerende og levende miljø. Innovation er i højsædet, og hvor vi brænder for at udvikle organisationer, ledere og medarbejdere i den finansielle sektor.   

 

En innovativ arbejdsplads med høj faglighed

På Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) udvikler vi kompetencer på alle niveauer i finanssektoren. Vi er en medlemsejet organisation. Det betyder, at vi er tæt på vores kunder, udvikler sammen med dem og har en ambition om at være en relevant lærings- og udviklingspartner for både større og mindre organisationer.   

 

Det får du hos os

Vi arbejder engageret med mange typer opgaver, så du kommer også selv til at opleve fortsat faglig og personlig udvikling. 

Du får i høj grad indflydelse på tilrettelæggelsen af din dagligdag, og du bliver involveret i alt fra fokuseret sparring, facilitering og træning til udvikling og gennemførsel af komplekse forløb.   

Vi arbejder praksisnært og med de nyeste teorier og teknologier indenfor ledelse, pædagogik og formidling. 

Hverdagen er afvekslende - som chefkonsulent hos os er du både på landevejen og "hjemme" på FU i Skanderborg. 

Fleksibilitet er vigtigt for os, og du får gode muligheder for at arbejde på distancen. Derfor skal du ikke holde dig tilbage fra at søge, selvom du ikke bor i Østjylland. 

 

Din profil

Du kender finanssektoren og har erfaring som underviser og facilitator, gerne fra et lignende job.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har en stærk fornemmelse for, hvordan udvikling af mennesker skaber værdi i forretningen.  
  • tror på, at mennesker kan udvikle sig
  • ved, hvordan du kan hjælpe såvel den enkelte som organisationen på vej til at nå sine mål. 
  • trives i dialogen med kunderne og skaber langvarige relationer 
  • er nysgerrig og interesserer dig for, hvad der skaber gode kundeoplevelser
  • har en god forståelse for både teori og praksis
  • interesserer dig for og har viden indenfor felter som bæredygtighed, digitalisering og AI

 

Dine faglige kompetencer

  • Du har erfaring som konsulent eller underviser
  • Du har kendskab til og gerne erfaring indenfor enten formuerådgivning eller erhvervsrådgivning
  • Du har erfaring med udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter
  • Du har en stærk faglighed inden for salg og salgsledelse
  • Du er vel reflekteret om dit eget faglige grundlag og om din praksis

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som intern konsulent i et pengeinstitut, men ikke noget krav.

 

Det skal du gøre, når du søger stillingen?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt afdelingschef Lars Munch Svendsen på lms@finansudd.dk eller 6038 6299.

Vi vurderer løbende de ansøgninger, vi modtager, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Stillingen er ledig så længe, jobopslaget er på vores hjemmeside.

 

Kort præsentation af FU 

Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) er udviklings- og læringspartner for den danske finanssektor. Vi skaber skræddersyede, praksisnære løsninger til vores kunder, og tilbyder alt fra grunduddannelser til forløb til topledere.

Fagligheden er høj, og tonen er uformel. 

Se mere på www.finansudd.dk
 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret17. juni 2024

AnsøgningsfristLøbende

KontaktLars Munch Svendsenlms@finansudd.dk8993 3299

Arbejdsstedets adresseIkke fast arbejdssted