ER DU EN SKARP MEKANIKER, DER BRÆNDER FOR EL BILER OG FREMTIDENS EL TEKNOLOGI?
Hos Skorstensgaard søger vi dygtige mekanikere til vores afdeling i Køge, hvor vi som autoriseret servicepartner for BYD tilbyder både traditionelle bilreparationer og den nyeste elbilteknologi.
Hos os får du ikke bare et job - du får en karriere i en virksomhed, der sætter medarbejderne i centrum og er kendt for at levere kvalitet, gennemsigtighed og ordentlighed i alt, hvad vi gør. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber glade kunder, og derfor investerer vi massivt i uddannelse, udvikling og et arbejdsmiljø med plads til både faglig stolthed og kollegialt sammenhold.
HVORFOR VÆLGE SKORSTENSGAARD
- Faglige udfordringer med fremtidens teknologi: Du får mulighed for at arbejde med både traditionelle biler og de nyeste BYD-elbiler. Det betyder, at din hverdag bliver varieret og teknisk spændende.
- Komplet oplæring i BYD: Du behøver ikke allerede at kende BYD - vi sørger for, at du bliver grundigt oplært og certificeret, så du kan mestre teknologien og sikre den bedste service til vores kunder.
- En arbejdsplads med hjerte: Vi lægger vægt på frihed under ansvar, et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores succeser sammen.
- Karriereudvikling: Som en del af Nic. Christiansen Gruppen, en af Nordens største aktører i autobranchen, får du adgang til omfattende efteruddannelsesmuligheder, så du kan vokse både personligt og fagligt.
- Attraktive personalegoder: Konkurrencedygtig løn efter erfaring, sundhedssikring, pensionsordning, fritvalgsordning og fleksible arbejdstider, som passer til dit liv.
HVEM ER DU?
- Uddannet mekaniker med bred erfaring og stærke kompetencer inden for fejlsøgning, diagnosticering, service og reparation af biler
- Du har lyst til at lære og udvikle dig inden for elbilsteknologi og BYD’s innovative løsninger
- Du trives i en travl hverdag med afvekslende opgaver - fra personbiler til varebiler og elbiler
- Du arbejder selvstændigt, er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere den bedste kundeservice
- Har B-kørekort, da dette er et krav
Om Skorstensgaard - en del af Nic Christiansen Gruppen
Hos Skorstensgaard sætter vi en ære i at levere kvalitet, gennemsigtighed og prisvenlige løsninger til vores kunder. Vi er kendt for vores dedikerede medarbejdere, som altid yder det bedste.
Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1600 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.
Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
ER DU KLAR TIL NÆSTE SKRIDT I DIN KARRIERE?
Vi glæder os til at høre fra dig og til at finde ud af, hvordan du kan bidrage til Skorstensgaard-teamet med din erfaring og passion. Du er meget velkommen til at sende en ansøgning, men du er også helt velkommen til bare at ringe, hvis du er nysgerrig på jobbet eller gerne vil tage en uforpligtende snak.
Kontakt værkfører Martin Dircks på telefon +45 6646 2869.
Hvis du vil udforske flere muligheder hos os, kan du også se alle vores aktuelle stillinger på vores karriereside: Find ledige stillinger hos NCG | Nic. Christiansen Gruppen
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger