Maskinfører

 Publiceret 12. april 2019

MASKINFØRER I BARSLUND

Brænder du for anlægsbranchen og har du lysten til og erfaringen med at køre gravemaskine? Vil du være med til at udføre både små og store anlægsprojekter i et af Danmarks førende infrastrukturvirksomheder, så er jobbet som maskinfører hos Barslund netop dét, du søger. 

 

HVAD KAN VI TILBYDE?

Vi tilbyder en stilling i en ambitiøs og kundefokuseret koncern, hvor den teknologiske viden, digitalisering og vores kunder bliver sat i højsædet - vores vision er nået, når 9 ud af 10 kunder og samarbejdspartnere vil bruge os igen. Som maskinfører i Barslund får du et aktivt og spændende job i en virksomhed i vækst, hvor der er gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt. Samtidig bliver du en del af et godt og socialt arbejdsmiljø med fokus på det gode samarbejde mellem kollegaer.

 

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

■ Føre gravemaskine på Barslund byggepladser

■ Sikre høj kvalitet i udførelsen af graveopgaver på de enkelte projekter

■ Være med til at sørge for en effektiv udførelse af projektet i samarbejde med dine øvrige kollegaer

■ Varetage sikkerheden ordentligt i forbindelse med arbejdet

■ Være teamplayer på Barslund BUSSEN og udleve vores værdisæt: Behovsorienterede, Udviklingsorienterede, Sociale, Stolte, Engagerede, Nytænkende 

 

DIN PROFIL OG KVALIFIKATIONER

Vi ser gerne, at du har erfaring med at føre gravemaskine. Det er en fordel, hvis du har erfaring i at køre med GPS og maskinstyring, det er dog ikke et krav. Hvis du har kurset "Vejen som Arbejdsplads", vil dette også være fordelagtigt. Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstider og -sted samtidig med, at du er omkostnings- og miljøbevidst. Det er ikke et krav, at du har maskinførerbevis.

 

KONTAKT

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingschef, Rasmus Raun, på tlf.: +45 3164 2608 eller koordinator, Bo Birkegaard Andersen +45 3164 2669. Vi indkalder til samtaler løbende og ser stillingen besat snarest muligt.

 

Barslund Group består af syv selskaber med hvert deres specialeområde. Som en del af koncernen bliver du en del af en stærk kultur og du får mange nye, glade kollegaer. Barslund har som et af Danmarks førende infrastrukturselskaber mere end 35 års erfaring inden for anlægsbranchen og udfører nogle af landets største anlægsprojekter.

Du kan læse mere om Barslund på www.barslund.as eller besøg os på de sociale medier.

Tip en venAndre stillinger