Servicemedarbejder søges til vores P-huse på Sjælland

APCOA Danmark A/S 

Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har frihed under ansvar, og hvor service og struktur går hånd i hånd? Har du lyst til at arbejde i Danmarks og Europas største parkeringsselskab og tage ansvar for driften i vores p-huse? 

Vi søger lige nu en ny kollega til en fuldtidsstilling, hvor du bliver en vigtig del af vores daglige drift i vores p-huse på Sjælland, men primært på Vesterbro/Frederiksberg. 

Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet 06:00 - 16:00 og kan inkludere weekendvagter.
 

Arbejdsopgaver

- Tilsyn med og servicering af vores p-huse primært på Vesterbro/Frederiksberg 
- Indrapportering af fejl og mangler til Driftssupport
- Kontrol af køretøjer ift. overholdelse af parkeringsregler
- Bidrage til den daglige drift og sikre, at alt fungerer optimalt
 

Om dig

Du er en selvkørende og ansvarsbevidst person, der trives med en varieret hverdag og tager ejerskab for dine opgaver. Du er serviceminded og har en positiv tilgang til samarbejde med kolleger og bilister. Da du ofte arbejder selvstændigt, er det vigtigt, at du er struktureret og løsningsorienteret.

Vi forventer, at du:
- Har kørekort til kategori B
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider og akutte opgaver
- Trives med både rutiner og uforudsigelige opgaver
- Kan kommunikere på dansk
 

Vi tilbyder

- Løn efter overenskomst
- Arbejdsgiverbetalt pension og sundhedsforsikring
- Gode kolleger og stærkt team-sammenhold hvor der løftes i flok.
- En arbejdsplads i vækst med fokus på trivsel og udvikling
- Mulighed for at gøre en forskel og tage ansvar i hverdagen

Som servicemedarbejder vil du gennemgå et grundigt oplæringsforløb og få tilknyttet en kontaktperson, så du bliver godt klædt på til opgaven. Du bliver en del af et stærkt team med fokus på samarbejde, fleksibilitet og høj kvalitet i opgaveløsningen.
 

Søg stillingen


Hvis stillingen har vagt din interesse, så modtager vi gerne din ansøgning hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at klikke Ansøg, og udfylder spørgeskemaet. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-koordinator Anne-Lise Franch Johansen pr mail alj@apcoa.dk 

Opstart er hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret22. maj 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktAnne-Lise Franch Johansenalj@apcoa.dk5139 0730

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst