IT tekniker søges

APCOA Danmark A/S 

Hvad tænker du om at være den kollega, der sørger for, at alle hos APCOA nemt og smertefrit kan arbejde og navigere i vores systemer? Lyder det som en rolle, du vil trives i, så er stillingen som IT-tekniker hos os måske lige noget for dig.

Hos APCOA arbejder vi konsekvent med den nyeste teknologi for fortsat at kunne udvikle nye, innovative produkter og løsninger for parkanter og virksomheder. Og det er så her, at du, vores nye IT-tekniker, kommer ind i billedet. Din baggrund er ikke så vigtig, for det er din praktiske erfaring, system-knowhow og person, vi glæder os til at kunne byde velkommen i teamet. 

Sådan kommer du til at hjælpe dine kollegaer:

Som IT-tekniker hos APCOA vil dine arbejdsdage aldrig være helt ens, men opgaverne vil generelt være at:

  • Designe, implementere og administrere cloud-løsninger baseret på Microsoft Azure.
  • Konfigurere og vedligeholde Azure Virtual Machines, Azure Storage og Azure Networking.
  • Administrere Azure Active Directory og sikre korrekt brugerstyring og adgangskontrol.
  • Automatisere opgaver ved hjælp af PowerShell-scripts.
  • Konfigurere brugerstyring, grupper, sikkerhedsgrupper og adgangskontrol.
  • Fejlfinding og løsning af problemer relateret til brugerkonti, grupper og politikker.

 

The Azure way

Vi håber at høre fra dig med dybdegående kendskab til Azure-tjenester og -løsninger, Hyper V og server-miljøer. Du har optimalt set også solid erfaring med Active Directory, netværksinfrastruktur og PowerShell samt API og integrationer. 

 

Det er derudover essentielt at have kendskab til on-premises Active Directory, og erfaring med brugeradministration, gruppeadministration og politikker. Certificeringer som f.eks. Microsoft Certified: Azure Administrator Associate er en fordel. 

 

Vi håber også, at du er glad for en udadvendt rolle, da brugersupport og leverandørkontakt er vigtige aspekter af jobbet. Derudover arbejder vi i et internationalt miljø, så derfor er gode engelskkundskaber en nødvendighed for at kunne navigere i denne stilling.  

 

Dit nye team

Du vil blive en del af et team på 3 og vi har generelt en uformel tone med plads til humor, og derudover er vi et team, hvor hjælpsomhed er i højsædet. Hos APCOA vil du generelt opleve en flad struktur med rum til nye ideer og mulighed for faglig udvikling. Derudover kan du selvfølgelig se frem til goder som for eksempel sundhedsforsikring, massageordning, personaleforening og fitnesstilskud.

 

Vores vision hos APCOA er at være Danmarks foretrukne parkeringsselskab. Det gør vi ved at holde forlygterne rettet mod en bredere forståelse af parkeringssituationen og konstant følge udviklingen ift. mobilitet og transport. Dette gælder også bæredygtighed, hvor vi med en klar strategi arbejder målrettet for at være den foretrukne bæredygtige partner for alle vores kunder.

Vi holder løbende samtaler. send din ansøgning allerede idag. 

 

Skal du med på APCOA-holdet?

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. juli 2024

AnsøgningsfristLøbende

KontaktChristina Windcpe@apcoa.dk+45 51 39 07 17

Arbejdsstedets adresseHjulmagervej 4B, 7100 Vinding, DanmarkÅbn i Google Maps