Parkeringsvagt søges til København

 Publiceret 14. april 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Vi søger lige nu en medarbejder til 37 timer i København. Vagterne vil være fordelt på dag, aften og weekend. Du skal kunne lide at cykle da din dag vil foregå på en cykel.

Som parkeringsvagt hos APCOA PARKING bliver du vores synlige ansigt i gadebilledet og din primære opgave bliver at udøve parkeringskontrol på de parkeringsarealer vi administrerer i området.

Du vil som ny medarbejder gennemgå vores interne uddannelsesforløb, og du vil blive tilknyttet en "mentor", der vil hjælpe dig godt i gang med at finde tryghed i opgaveløsningen, og omgangen med de bilister der benytter parkeringsarealerne.

Vi kan tilbyde et attraktivt ansættelsesforhold med løn i henhold til gældende overenskomst, hvor lønnen er 157,95 kr. pr. time + tillæg for aften og weekend. Der er en arbejdsgiverbetalt pension på 8 %. Derudover vil du være dækket af sundhedsforsikring igennem Pension Danmark I APCOA PARKING Danmark A/S kan du forvente ordentlighed og respekt fra din leder og dine kollegaer.

Vi forventer til gengæld at du bliver en medarbejder, der er engageret i virksomhedens succes, og at du altid optræder positivt og i virksomhedens interesse. Vi forventer at du møder velforberedt og arbejdsvillig, og at du altid praktiserer ordentlighed og ansvarlighed. For at trives i jobbet, er det vigtigt at du betegner dig selv som en "rummelig" og fordomsfri person, der formår at "holde hovedet koldt", selv om du står overfor personer, der kan være ophidsede eller endda aggressive. Endvidere skal du være forberedt på at arbejdet foregår udendørs i alt slags vejr, både sommer og vinter.

Det er en forudsætning, at du taler og skriver dansk, svensk eller norsk, at du er god til IT og kan håndtere en smartphone, samt at du kan fremvise en straffeattest. Det kan være en fordel hvis du har taget AMU kurset " basisuddannelse for parkeringsvagter".

Tip en venAndre stillinger