Marketingkonsulent

Marketing PrivatPubliceret 14. august 2020
Ansøgningsfrist 25. august 2020

Marketingkonsulent til Diabetesforeningen

Er du idérig, og vil du være med til at nytænke Diabetesforeningens kampagner for at skaffe bidrag til diabetessagen? Så kom med på holdet i Diabetesforeningen og vær med til at gøre en stor forskel for det stigende antal af danskere, som rammes af diabetes.

Stillingen og hovedopgaver

Diabetesforeningen styrker indsatsen for at få flere danskere til at bakke op om diabetessagen, og til den opgave søger vi en dygtig marketingkonsulent med et stort drive og værktøjskassen i orden.

Din hovedopgave bliver at sikre vækst i private donationer og gennemføre kampagner som motiverer danskerne til at støtte Diabetesforeningens arbejde. Du vil desuden få mulighed for at blive projektansvarlig for enten Diabetesforeningens webshop eller udvikling af informationspjecer og opskriftsbøger afhængigt af din profil. Du kommer til at arbejde med en bred pallette af markedsføringstiltag som fx direct mails, telemarketing, annoncering på digitale medier, mail-kampagner, print mv.

Dine primære opgaver vil være, at

  • Drive og udvikle kampagner til digitale og analoge kanaler med henblik på at øge private bidrag til diabetessagen
  • Arbejde strategisk med donorrejsen
  • Evaluere og sikre den løbende optimering af kampagner
  • Indgå i den løbende sparring med marketingteamet med henblik på at udvikle vores andre projekter og kampagner.

Vi forventer, at du

  • Skriver så det konverterer og har sans for at arbejde med differentierede målgrupper
  • Har 2-3 års erfaring eller måske er nyuddannet med et stort drive og lyst til at lære
  • Brænder for digital marketing og formår at anvende data til at optimere kampagner
  • Gerne har erfaring fra medlemsorganisation eller bureau
  • Er idérig og kreativ 
  • Er en dygtig projektleder, som arbejder struktureret og med blik for at inddrage relevante interessenter
  • Er empatisk og hjælpsom og gerne tager fra, når der er travlt
  • Har et kommercielt mindset
  • Har en relevant uddannelse som fx cand.merc.
  • Forstår hvad det vil sige at arbejde i en medlemsorganisation med mange fagligheder, funktioner og engagerede frivillige.

Vi kan tilbyde

Du bliver en del af Marketing Privat og får super kompetente og dedikerede kolleger, som brænder for at gøre en forskel for mennesker med diabetes. Du får stor indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at præge stillingens indhold. Sammen løser vi en bred vifte af opgaver med henblik på at sikre medlemsvækst og det økonomiske fundament for Diabetesforeningens vigtige arbejde.

I Diabetesforeningen får du 70 kolleger, som beskæftiger sig med alt fra marketing og medlemsservice til kost, motion og sociallovgivningen. Fælles for os alle er, at vi er begejstrede for at hjælpe mennesker med diabetes og deres pårørende, så de kan få så godt et liv med diabetes som muligt.

Yderligere oplysninger om jobbet fås hos marketingchef Sebastian Erbo Hoffmann, tlf. 41 91 88 02 eller seh@diabetes.dk">seh@diabetes.dk

Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på fuldtid med 37 timer/uge i Diabetesforeningen, Stationsparken 24 i Glostrup.

Vi fastsætter lønnen individuelt ud fra dine kvalifikationer og erfaring.

Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2020.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 25. august. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. og 31. august.

Send din ansøgning via linket.

Tip en venDetaljer

Journalist

KommunikationPubliceret 6. august 2020
Ansøgningsfrist 24. august 2020

Diabetesforeningen søger journalist

Vil du være med til at sætte dagsordenen med gode, skarpe historier om sundhedsvæsenet og livet med diabetes? Så er du måske den nye, velskrivende journalist, vi har brug for. Vi søger en kollega, der både behersker grundig research og menneskelig indlevelse, når du skal formidle historier til vores medlemsmagasin, sammensætte vores nyhedsbrev og hjælpe med pressearbejde.

Diabetesforeningen er en af landets største patientforeninger. Som interesseorganisation arbejder vi hver dag for at sætte diabetessagen på den politiske dagsorden, og vi taler vores medlemmers sag overfor politikere, myndigheder og meningsdannere.

Dine opgaver:

  • At skrive fængende artikler til medlemsmagasinet Diabetes om alt fra ny nørdet forskning, tema om sex, til stavgang i lokalforeningerne
  • At prioritere, sammensætte og udsende et appetitvækkende og informativt nyhedsbrev i ClickDimensions hver 14. dag
  • At skrive nyheder til diabetes.dk

Stillingen er et etårigt barselsvikariat med mulighed for fastansættelse i en fremtidig stilling med fokus på pressearbejde og forskningsformidling.

I en periode på cirka tre måneder vil dit primære fokus som barselsvikar være at hjælpe med pressearbejde og skrive nyheder til diabetes.dk. Det er denne funktion, der muligvis bliver til en fast stilling.

Vi forventer, at

  • Du er uddannet journalist
  • Du kan skarpvinkle og skære ind til kernen i en historie
  • Du er ansvarsfuld, omhyggelig og grundig
  • Du er empatisk og hjælpsom over for kolleger og sårbare kilder
  • Du har teknisk forståelse
  • Du kan folde dine historier ud på flere platforme
  • Du arbejder struktureret med flere opgaver ad gangen og tager selv initiativ
  • Du byder ind og tager fra på øvrige opgaver, når der er behov
  • Du forstår, hvad det vil sige at arbejde i en interesseorganisation med mange fagligheder og funktioner samt en engageret skare af frivillige

Vi kan tilbyde

Du vil blive en del af Kommunikation på i alt ti personer. Afdelingen består foruden dig af en kommunikationschef, en redaktør, en pressechef, to andre journalister, to kommunikationskonsulenter, en AD’er og en produktionsansvarlig.

Vi varetager en bred vifte af kommunikationsopgaver som blade, presse, nyhedsbreve, design, web og SoMe og sætter en ære i at hjælpe hinanden og have det sjovt sammen. Du vil få et stort selvstændigt ansvar, og alle arbejder med en udstrakt grad af frihed.

I Diabetesforeningen får du 70 kolleger, som beskæftiger sig med alt fra marketing og medlemsservice til kost, motion og sociallovgivning. Fælles for os er, at vi alle er begejstrerede for at hjælpe mennesker med diabetes og deres pårørende, så de kan få et så godt liv med diabetes som muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Du bliver ansat i Diabetesforeningens hovedkontor, Stationsparken 24-26 i Glostrup (tæt på stationen).

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2020.

Vi fastsætter lønnen individuelt ud fra dine kvalifikationer og erfaring.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er 24. august 2020 kl. 10. Vi forventer at afholde samtaler den 28. og 31. august.

Send din ansøgning til Diabetesforeningen via linket.

Vil du vide mere

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte kommunikationschef Helen Heidemann på tlf. 41 91 88 12, redaktør Lisbeth Maindal på tlf. 30 58 43 76 eller pressechef Michael Korsbæk på tlf. 41 91 88 33.

Læs mere om Diabetesforeningen på diabetes.dk

Tip en venDetaljer

Studentermedhjælp

Politisk SekretariatPubliceret 3. august 2020
Ansøgningsfrist 1. september 2020

Studentermedhjælp til Diabetesforeningen

Kunne du tænke dig at arbejde med sundhedspolitik i en af Danmarks største patientforeninger?

Diabetesforeningen arbejder hver dag for at sætte diabetessagen på den politiske dagsorden. Vi taler diabetikernes sag over for politikere, myndigheder, meningsdannere og befolkningen generelt.

Politisk Sekretariat søger en samfundsvidenskabelig studerende med gode analytiske evner. Du skal trives med højt arbejdstempo, have politisk tæft, kunne gå selvstændigt til opgaverne og være god til at samarbejde.

Til gengæld tilbyder vi et team af gode kollegaer at sparre med og muligheden for at lære en masse.

Jobbet

I Politisk Sekretariat arbejder vi med politikudvikling og interessevaretagelse på prioriterede områder i tæt samarbejde med en række interne og eksterne aktører. Vi varetager sekretariatsbetjeningen af direktør, formandskab og bestyrelse.

Du vil indgå i afdelingens almindelige opgavevaretagelse, og du vil få til opgave at bistå med:

Opgaver

  • Lettere sagsbehandling/udarbejdelse af baggrundsnotater
  • Mødeforberedelse for administrerende direktør og formand, herunder indsamling af mødemateriale og udarbejdelse af oplæg
  • Researchopgaver i forbindelse med den politiske dagsorden og udspil mv.
  • Løbende opdatering af distributionslister og tekster til hjemmesiden
  • Bistand til forberedelse af foreningens større events, fx Folkemøde Bornholm, repræsentantskabsmøde, Nordisk møde.

Uddannelsesmæssig baggrund

Du læser på en videregående uddannelse (fx statskundskab eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse) og interesserer dig for politik og formidling af budskaber.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som studentermedhjælper. Arbejdstiden er minimum 8-15 timer ugentligt. Vi fastsætter lønnen efter Djøf-takst.

Dit arbejdssted er i Glostrup, Stationsparken 24. Du refererer til chef for Politisk Sekretariat.

Vi ønsker stillingen besat primo oktober 2020.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til Diabetesforeningen via linket.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.

Yderligere information

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til chef for Politisk Sekretariat, Ane Eggert på tlf. 41918819 - eller via e-mail til20aej@diabetes.dk"> aej@diabetes.dk   

Læs mere om Diabetesforeningen på www.diabetes.dk

Tip en venDetaljer

Fundraiser/phoner

MarketingPubliceret 3. august 2020
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Bliv fundraiser i Diabetesforeningens Callcenter og gør en forskel for mennesker med diabetes

Har du erfaring med telemarketing og salg? Trives du med at tale med mange mennesker hver dag? Har du lyst til at kæmpe for bedre vilkår for mennesker med diabetes? Så kan vi tilbyde dig en spændende arbejdsplads med engagerede, motiverede kolleger, der gør en stor forskel hver dag.

I Diabetesforeningen arbejder vi for at hjælpe mennesker, der lever med diabetes, og sætte diabetessagen på den politiske dagsorden. Vi tilbyder blandt andet rådgivning, kurser og støtter den danske forskning i diabetes.

Jobbet og hovedopgaver

Din opgave bliver at have telefonisk kontakt til medlemmer, bidragydere, frivillige, virksomheder og personer, som har udvist interesse for diabetessagen - med det formål at hverve medlemmer og anden form for støtte til diabetessagen.

Der vil være mulighed for enten deltids- eller fuldtidsansættelse.

Du må meget gerne anføre dit ønske om enten deltids- eller fuldtidsansættelse i din ansøgning.

Stillingen vil være tidsbegrænset til udgangen af 2020 med mulighed for forlængelse.

Din profil

  • Du er god til både at lytte og tale med mennesker
  • Du har erfaring fra en lignende stilling i fx et telemarketingbureau, callcenter eller salgsafdeling.
  • Du har gerne erfaring med salg / mødebooking overfor små og mellemstore virksomheder
  • Du er udadvendt og brænder for at skabe resultater
  • Du er empatisk
  • Du behersker brugen af de gængse IT-systemer på almindeligt brugerniveau

Vi tilbyder

  • Fast timeløn på 160 kr. plus feriepenge
  • Sundhedsforsikring
  • Fri kaffe, the og frugt
  • Mulighed for at arbejde med fundraising i en af landets største patientforeninger
  • Et job med variation i ringeopgaverne - og altid for en vigtig sag
  • Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede medarbejdere
  • Du bliver en del af et stabilt og modent team, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus
  • Arbejdsplads i Glostrup tæt ved offentlig transport
  • Du får oplæring og bliver løbende coachet, så du udvikler dig i jobbet

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning samt CV via linket.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke for længe med at sende din ansøgning.

Yderligere information

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til Teamleder Annette Jalsig på tlf. 63 12 90 81.

Læs mere om Diabetesforeningen på www.diabetes.dk

Tip en venDetaljer

Specialestuderende

Forskning og AnalysePubliceret 2. juli 2020
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Specialestuderende til projekt: "Start-kit til dig med type 2 diabetes - lær dit blodsukker at kende".

Diabetesforeningen søger 1-2 specialestuderende, som ønsker at være med til at udføre og skrive sit speciale omkring nedenstående projekt i efterårssemestret 2020, med start i august. Kontakt projektleder Anne-Marie K. Wegener, ph.d., senior faglig rådgiver, Diabetesforeningen, mobil: 41 91 88 27, mail: amk@diabetes.dk">amk@diabetes.dk, hvis det har din/jeres interesse. Holder sommerferie i uge 29-31 (inkl.)

Projekt: "Start-kit til dig med type 2 diabetes - lær dit blodsukker at kende"

Type 2 diabetes er en kronisk sygdom, hvor man har for højt niveau af sukker i blodet. Dette skyldes, at den mekanisme, som transporterer sukker fra blodet over i kroppens muskel- og fedtceller, ikke virker optimalt, selv om der er normale insulinniveauer. Høje blodsukkerniveauer har både kort- og langsigtede konsekvenser. De kortsigtede er bl.a. træthed, de langsigtede er en række alvorlige følgesygdomme som fx diabetisk nyresygdom og diabetisk fodsår.

Behandling mhp. at sænke blodsukkeret er ofte en kombination af medicin, reduceret kalorieindtag og motion. I dag opfordres type 2 diabetes patienter ikke til daglige blodsukkermålinger men får kun målt langtidsblodsukker, HbA1c, som er et udtryk for det gennemsnitlige blodsukkerniveau over de forudgående par måneder. Dette betyder, at patienterne ikke har opnået erfaring med, hvad der i hverdagen påvirker blodsukkerniveauet. Det svarer til, at man kun ser saldoen på sin bankkonto hver 3. måned, men ikke kan se de enkelte poster i et kontoudtog. Lige som man efterhånden opbygger en fornemmelse for, hvor mange penge man bruger i sin dagligdag, og med tiden ikke behøver at se så ofte på sit kontoudtog, er idéen med dette projekt, at lade patienten få erfaring med, hvad i hverdagen der påvirker blodsukkeret hvordan gennem én måneds intensivt blodsukkermåleregime.

Formål: At man som patient med type 2 diabetes får en måneds intensiv erfaring med, hvordan mad, bevægelse og medicin påvirker blodsukkeret på den korte bane. Den erfaring kan tages med i det videre liv med type 2 diabetes med færre målinger. Målet for patienten er at undgå eller udsætte forekomst af følgesygdomme.

Metode: Måle og registrere blodsukker fem gange dagligt i en måned. Dette parallelt med vejledende samtaler med en diabetessygeplejerske

Målgrupper til projektet: 10 nydiagnosticerede personer med type 2 diabetes og 10, som har haft diagnosen i 3 år

Indsamling og formidling af resultater:

  1. Kvalitative fokusgruppeinterviews af de deltagende patienter ved specialestuderende
  2. En rapport over hele forløbet, herunder resultaterne og evaluering, ved specialestuderende, hvor den/de studerende har mulighed for at vælge enten et evaluerende specialeprojekt eller et med fokus på sundhedsfremme
  3. Herudover vil Diabetesforeningen stå for interviews af ca. 2 deltagere til Diabetesforeningens medlemsblad; disse interviews vil blive gjort yderligere kendte gennem SoMe omtaler

Perspektiv: Viser resultaterne, at nogle type 2 patienter opnår en brugbar indsigt ift. at regulere deres blodsukker, vil Diabetesforeningen udbrede denne indsigt gennem vores forskellige medier, så den kan komme andre patienter til gode. Desuden vil vi gøre det kendt, at man kan købe et start-kit og samtidig arbejde politisk for, at det bliver en del af behandlingstilbuddet via det offentlige.

Diabetesforeningen tilbyder:

At den/de studerende bliver en del af dagligdagen i Diabetesforeningens Forskning & Analyse afdeling og kommer til at være en betydende og aktiv del af projektet.

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.